3POINT
Nyheder25. feb. 2016

Frank: FCK viser noget af den styrke, fra da holdet var bedst

Thomas Frank erkender, at Brøndby møder svær modstand i kampen om at slutte i top tre. Særligt FCK og deres mange profiler der nærmer sig toppen af deres karrie

3point person
3point.dk25. feb. 2016

Thomas Frank erkender, at Brøndby møder svær modstand i kampen om at slutte i top tre. Særligt FCK og deres mange profiler der nærmer sig toppen af deres karrierer får rosende ord med fra Brøndby-træneren. Foto: Robert Hendel Brøndby indtager femtepladsen inden Superligaen atter bliver sparket i gang denne weekend. Det erklærede mål er at slutte i top tre, men det kan vise sig at blive svært for et Brøndby. Der er nemlig flere stærke hold foran dem, og det er Thomas Frank også klar over. - Der er ingen tvivl om, at vi virkelig er oppe imod kompetente modstandere. FC København viser noget af den styrke, fra da holdet var bedst. AaB var det mest sprudlende hold i efteråret, og FC Midtjylland slog Manchester United. Så må vi heller ikke glemme Sønderjyske, der har modbevist alle fordommene gennem årene, siger Brøndby-træneren til Jyllands-Posten og fortsætter med at rose FCK. - De (FCK, red.) har gode spillere på alle positioner, som er ved at ramme toppen af deres karriere. Kasper Kusk gør det fantastisk, og så er der Nicolai Jørgensen. Jeg ved godt, at Federico Santander ikke har scoret så mange mål, men han ser rigtig god ud. Delaney er flyvende, og kan de få Verbic i gang, har FC København gode alternativer på alle positioner. De er dygtige, lyder skudsmålet. Her kan du se stillingen i toppen af Superligaen. FCK og FCM har spillet en kamp mindre grundet deres aflyste indbyrdes kamp. 1. FC København 35 2. AaB 34 3. FC Midtjylland 31 4. SønderjyskE 31 5. Brøndby IF 29 Brøndby møder søndag Hobro.

Mest kommenterede nyheder