3POINT
Nyheder19. jul. 2014

Frank: Det værste vi kunne få

Thomas Frank var ikke tilfreds med, at Brøndby trak Club Brugge. Det var den værste modstander, siger han til 3point.dk Brøndby skal møde Club Brugge i kvalifik

3point person
3point.dk19. jul. 2014

Thomas Frank var ikke tilfreds med, at Brøndby trak Club Brugge. Det var den værste modstander, siger han til 3point.dk Brøndby skal møde Club Brugge i kvalifikationen til Europa League. Andre mulige modstandere kunne have været Hajduk Split, Cluj, Rio Ave eller Bursaspor, og Thomas Frank vurderer, at det var den dårligst mulige lodtrækning. - Det er en hård lodtrækning, ikke? Jeg synes, det måske var den værste af de fem mulige, vi kunne få. En klub som er vant til at spille i Europa og har været i Europa League-gruppespil fire ud af de sidste fem år. Det er en klub, som har rigtig stor europæisk erfaring og et langt større budget end os, udtaler Brøndby-træner Thomas Frank til 3point.dk Læs også: Målsætningen er at slå Club Brugge Brøndby vil dog spille deres chance, og derfor vil Thomas Frank undersøge Club Brugge grundigt. Samtidig mener den tidligere ungdomslandsholdstræner, at Danmark på sigt skal overhale Belgien på den europæiske fodboldscene. - Det er en vanskelig opgave, men over to kampe, så er niveauforskellen måske ikke så stor. Vi går ind til kampen med en enorm tro, og vil forberede os fantastisk og spille vores chance mega meget. Vi vil satse på, at vi kan bidrage til de fantastiske europæiske traditioner i Brøndby. - Jeg mener jo, at Belgien er et land, som vi gerne vil måle os med rent europæisk og gøre det bedre end dem. Det er klart, at det er et af de lande, som vi på sigt skal gå forbi. Det er enormt vigtigt. Om vi kan gøre det lige nu, det må tiden vise. Jeg kender ikke deres hold indgående, men jeg skal selvfølgelig se flere kampe med dem før vores opgør. Der skal scoutes inden, slutter Thomas Frank. Første opgør er i Belgien den 31. juli, mens Club Brugge besøger Brøndby Stadion den 7. august.

Mest kommenterede nyheder