Frank: Bedste udebanekamp i sæsonen
Thomas Frank var en glad mand efter Brøndbys 2-0-sejr over OB søndag aften. Brøndby-træneren kalder kampen holdets bedste præstation på udebane i sæsonen. Brønd

Thomas Frank var en glad mand efter Brøndbys 2-0-sejr over OB søndag aften. Brøndby-træneren kalder kampen holdets bedste præstation på udebane i sæsonen. Brøndby startede som lyn og torden i Odense søndag aften og der var ikke gået mere end knap 13 minutter, før de blå/gule havde sparket sig foran med 2-0, som også blev kampens resultat. Thomas Frank kalder Brøndbys præstation for sæsonens bedste på udebane. - Det var en toppræstation i første halvleg - den bedste på udebane i sæsonen. Inden kampen snakkede vi meget om, at vi ville se karakter og et hold, som kunne kontrollere kampen. Vi skulle forbedre os i forhold til de andre udekampe, og man må sige, at spillerne tog det til sig. Vi dominerede og tog initiativet på bolden, vi var rigtig aggressive i presset, vi skabte chancer, og vi scorede de to mål, der skulle til, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside. - I anden halvleg kører vi en sikker sejr hjem. Jeg kunne godt tænke mig, at vi holdt lidt bedre i bolden, at vi ikke stod så dybt, og at vi dræbte kampen til 3-0, men det er også rart, at der er ting, vi kan forbedre. Brøndby har blot lukket et enkelt mål ind i de seneste syv kampe.