Frank: Ambitioner stadig inden for rækkevidde
Thomas Frank godkender efteråret efter 2-0-sejren over FC Nordsjælland. Cheftræneren fremhæver, at ambitionerne stadig er inden for rækkevidde. FOTO: Robert Hen

Thomas Frank godkender efteråret efter 2-0-sejren over FC Nordsjælland. Cheftræneren fremhæver, at ambitionerne stadig er inden for rækkevidde. FOTO: Robert Hendel Brøndby sluttede søndag aften efteråret af med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Farum. Cheftræner Thomas Frank er godt tilfreds med første halvdel af sæsonen. - Jeg synes, vi har leveret et godkendt efterår. For første gang i mange år har vi spillet otte europæiske kampe, vi er stadig med i pokalen, og vi har alt inden for rækkevidde i forhold til, hvad vi gerne vil nå i foråret, siger Frank ifølge Ritzau. Brøndby kom skidt ud af starthullerne i dagens opgør, hvor FCN i flere omgange var tæt på at bringe sig i front. Thomas Frank erkender, at de blågule ikke kom godt ud. - Vi sled med spillet det første kvarter, men derefter synes jeg, vi var i fornuftig kontrol og balance, uden at vi spillede en topkamp. Det var individuel kvalitet, som afgjorde kampen, I anden halvleg ville jeg gerne have haft, at vi spillede den bedre hjem, men jeg må også kigge på, at vi var det hold, der startede sæsonen tidligst og har spillet næstflest kampe. Så den skulle bare kriges hjem, siger træneren. Den hårdt tilkæmpede sejr betyder, at Brøndby slutter efteråret af på femtepladsen med to point op til SønderjyskE på fjerdepladsen