Fra Skagen til Brøndby og en 70-årig debutant
Mød en familie fra Skagen, hvor det at følge Brøndby IF er en livsstil. Brøndby-kampe over charterferier. Og en 70-årig debutant. At følge Brøndby IF er en livs

Mød en familie fra Skagen, hvor det at følge Brøndby IF er en livsstil. Brøndby-kampe over charterferier. Og en 70-årig debutant. At følge Brøndby IF er en livsstil. Det kan Morten Molle Rasmussen og hans datter Maiken Gundal Rasmussen skrive under på. Og at man er bosat det nordligste sted i Danmark - Skagen - er ingen undskyldning for ikke at bruge weekenderne på at følge de blågule på stadions rundt i landet. Nu skal du møde far og datter, som deler Brøndby som livsstil. Tilført to ekstra krydderier i form af et specielt forhold til Christian Nørgaard og Frederik Holst, samt en 70-årig debutant på Brøndby Stadion.
En 70-årig debutant
Det er tidlig søndag aften. Brøndby har netop besejret AC Horsens med 2-0 og er klar til at tage på landskampspause. I foyeren på Brøndby Stadion møder 3point.dk en familie på tre. Datter Maiken, far Morten og bedstemor. De havde taget turen fra Skagen til Brøndby, hvor de var med til at se Brøndby besejre Horsens. For Bedste var det første gang på stadion for at se Brøndby. I 70 års fødselsdagsgave havde hun fået en Brøndby-trøje og Maiken havde sørget for en videohilsen fra Frederik Holst og Christian Nørgaard. Debuten på Brøndby Stadion skuffede ikke Bedste: - Det var min første gang på stadion og det var en oplevelse. Det var næsten bedre end at være til landskamp, for der var bedre stemning her. Jeg har aldrig kendt mage. Dem på Sydsiden, dem kan vi ikke undvære! - Jeg sad bare og håbede på, at de i hvert fald ville få et mål, så jeg kunne høre, hvordan det ville lyde. Det er altså aldrig for sent at tage sin første tur til stadion. For Bedste var det heller ikke sidste gang. - Det er ikke sidste gang, jeg har været på Brøndby Stadion. Så der er ingen undskyldninger, det er aldrig for sent at starte.
Det er en livsstil
For Morten og Maiken var det dog langt fra første gang på Brøndby Stadion. De er der stort set hver gang - både på hjemmebane og udebane. For far Morten startede det i 1987, da Brøndby mødte Skagen. - Jeg har fulgt Brøndby siden 1987, da de blev slået af Skagen. Senere begyndte min datter også at få interessen, så når vi har tid, kører vi herover, fortæller han. - Det tager meget tid, men det er en livsstil. Nu bliver vi ved, så længe hun Maiken, red.) synes det er sjovt. Jeg synes også det er sjovt. Min kone er også nogle gange med ovre, så det er en livsstil vi har i familien. [caption id="attachment_29138" align="alignnone" width="3024"] Morten og Maiken[/caption] Faderens interesse smittede af på Maiken, som går i 9. klasse. Men for hende er det, måske lidt atypisk, de lange ture fra Skagen til Brøndby, der har førsteprioritet i weekenderne. - Brøndby fylder rigtig meget og er en stor del af mig, siger Maiken. Selv egne fodboldkampe bliver tilsidesat nogle gange, for Brøndby er nummer ét på prioriteringslisten for Maiken. Hun har også løbende udviklet et godt forhold til Christian Nørgaard og Frederik Holst, som hun også følger, når de spiller landskampe osv. - Jeg blev først fan af Christian Nørgaard. Senere blev det også Frederik Holst og jeg synes bare, der er noget over de to, jeg godt kan lide. De er ikke arrogante, men tager sig tid til fansene.
Brøndby Stadion over charterferie
Men det er ikke uden omkostninger at køre Danmark tyndt næsten hver weekend. Brøndby er et aktivt tilvalg og derfor er der andre ting, der bliver fravalgt. - Der er nogle ting vi tilsidesætter, fordi vi hellere vil køre til Brøndby eller de forskellige steder i Jylland, de spiller. Jeg kører lastbil til daglig, men når vi har tid, kører vi til stadion og ser dem spille, fortæller Morten. For Maiken er det ikke fede ferier eller andre ting, der fænger. Det er Brøndby Stadion og sådan er det bare. - Der er mange, der har spurgt mig, hvorfor vi aldrig tager på charterferie. Så svarer jeg, at mit valg er at tage herover og se fodbold i stedet for. Det er Brøndby Stadion, der interesserer mig, slutter hun. Familien kører ofte ud og hjem samme dag, men efter AC Horsens-kampen snuppede de en miniferie i København. Det er næppe sidste gang, vi har set dem til en Brøndby-kamp - ude eller hjemme.