3POINT
Nyheder3. aug. 2017

Fra gasværksgrund til muslingeskaller

Brøndby IF skal her til aften spille på et helt nyt græstæppe på et stadion, der stod færdigbygget for snart 40 år siden. Dengang Kroatien var en delstat i Jugo

3point person
3point.dk3. aug. 2017

Brøndby IF skal her til aften spille på et helt nyt græstæppe på et stadion, der stod færdigbygget for snart 40 år siden. Dengang Kroatien var en delstat i Jugoslavien, og præsidenten hed Josip Tito. Når Brøndby-spillerne her til aften løber ind på Stadion Poljud i Split, bliver det i en sand heksekedel. Bortset fra et tyndt besat udebaneafsnit - på grund af skandaløs smøleri fra UEFA's side - en bufferzone samt et fra UEFA pålagt tomt tribuneafsnit på 500 pladser, vil det være et fuldsat stadion. Samtlige hjemmebane-billetter er solgt. Men hvad er det for et stadion, Brøndbys spillere, trænere, ledere, sponsorer og de vel omkring 20 medrejsende fans kommer til at opleve? Og hvilken historie har det? 3point.dk vil forsøge at komme med et svar. Hajduk Split blev stiftet i 1911, og helt frem til 1979 spillede klubben sine kampe på Stadion Stari plac, som er bygget på en gammel gasværksgrund og i sin tid også blev brugt af militæret til øvelser. I dag bliver Stadion Stari plac primært brugt af rugbyklubben RK Nada Split. I 1979 stod Gradski stadion u Poljudu (Byens stadion i Poljud på dansk) - senere blot Stadion Poljud - færdigbygget. Det var blevet opført til Middelhavs-legene - et slags OL for lande omkring Middelhavet - samme år og har siden været hjemmebane for Hajduk Split. Stadion blev officielt åbnet af den daværende præsident i Jugoslavien Josip Tito. Techno-festival årsag til nyt græstæppe Med sin beliggenhed tæt på vandet på nordkysten af Split-halvøen virker designet med tribunetaget formet som muslingeskaller som et naturligt valg, men tilbage i 1979 var det ret unikt. Siden er lige præcis det design blevet kopieret flere steder verden over. Oprindeligt havde Stadion Poljud plads til 55.000 tilskuere, som blev øget til 62.000 i løbet af 1980'erne. I 1990'erne blev det til et all-seater stadion med plads til 35.000 siddende tilskuere, og i dag er kapaciteten 34.198. Med sine atletik-faciliteter - blandt andet løbebaner - sidder tilskuerne dog lidt langt fra banen, når der er fodbold. Stadion bliver også brugt til andre ting end idræt eksempelvis Ultra Europe midt i juli måned. Det er en årligt tilbagevendende techno-festival, der i år var grunden til, at Hajduk Split spillede deres første hjemmekamp i kvalifikationen til Europa League på et andet stadion i en nærliggende by. Festivallen betyder også, at deres kamp mod Brøndby IF bliver den første på et helt nyt græstæppe. Returkampen mellem Hajduk Split og Brøndby IF bliver fløjtet op af dommer Orel Grinfeld fra Israel i aften kl. 20:30. Udgnagspunktet er 0-0 fra den første kamp sidste uge i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder