Fra den svenske skærgård til Rom

Det er i år præcis 25 år siden, at Brøndby IF præsterede det hidtil største resultat af en dansk fodboldklub på den internationale scene. Det fejrer vi her på 3point.dk med en artikelserie, der gennemgår hele forløbet frem til og med den berømte semifinale mod AS Roma. Vi lægger naturligvis ud med begyndelsen. Det hele startede onsdag den 11. juli 1990 i høj solskin på en undselig, men idyllisk lille ø i den göteborgske skærgård. Brøndby IF var på besøg for at møde den svenske klub GAIS i datidens udgave af Toto Cup. Det var imidlertid ikke kampen, der optog de tilstedeværende Brøndby-ledere og de fire medrejsende fans mest. Nede i Schweiz hos UEFA var der lodtrækning til 1. runde af de tre store europæiske klubturneringer, og Brøndby var med i den daværende UEFA Cup. På Styrsø - det hedder den lille ø - stod folkene fra Vestegnen og ventede på et telefonopkald hjemmefra, mens kampen på banen blev tabt 3-2. Dengang bestod UEFA Cup af nummer to til fire i de bedste lande, nummer to og tre i de næste samt nummer to fra resten, så det var en temmelig stærkt besat turnering. Ved pausetid indløb så endelig det forløsende telefonopkald, og der var ikke ligefrem smil på læberne hos Brøndby-folket.

En yderst uheldig lodtrækning

Op af bowlen nede i UEFA var kommet Eintracht Frankfurt, som i de år var et af de bedst spillende hold i det daværende Vesttyskland. De blå/gule skulle op mod profiler som Uli Stein, Manfred Binz, Uwe Bein, Andreas Möller og Anthony Yeboah, så optimismen kunne ligge på et meget lille sted. Det blev betragtet som en yderst uheldig lodtrækning. Frygten for den berømte modstander fra naboerne mod syd skulle imidlertid vise sig at være stærk overdreven, hvilket Brøndby-træner Morten Olsen faktisk havde luret. Det vender vi tilbage til i næste afsnit af vores lille jubilæumsserie. Tilbage i vinteren 1985/86 - efter klubbens første danske mesterskab - havde formand Per Bjerregaard i forbindelse med indførelsen af fuldtids professionalisme proklameret, at Brøndby IF inden for de næste fem sæsoner skulle i en europæisk semifinale. Nu var det sidste chance for at indfri det løfte, og første sten på vejen var altså vesttyske Eintracht Frankfurt.