Forsvar, forsvar, forsvar

Juri Ahrskov Rao har gjort sig tanker om forsvar med flere betydninger, spillestil, nedtur og opbakning. Læs klummen her. Følgende tekst er skrevet af Juri Ahrskov Rao. Juri er underviser på Den Danske Filmskole og vil med udgangspunkt i sin kærlighed til Brøndby, skrive tekster til 3point.dk om hvad der rører sig i klubben. Og hvad der rører ham. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Det siges, at angrebet underholder og forsvaret skaffer mesterskaber. Måske er sandheden i dette, den største udfordring for os, i øjeblikket. Vi vil have underholdning og fremadrettet fodbold, samtidig ønsker vi også at vinde, også selvom det er på en kynisk og beregnende måde. Spørgsmålet er bare - kan vi begge dele? Måske kan vi det, for må jeg lige minde om, at vi faktisk kun havde et point mere på samme tid sidste år. Løbet er ikke kørt. Sidste år, havde vi det bedst forsvarende hold. Det har vi ikke lige nu. Vi kæmper for at skabe en balance på holdet, som giver en sammenhængskraft mellem vores angrebs-iver og forsvarskompetence. Det er som om, at limen som holdt holdet sammen var vandopløsende, hvilket har gjort at alle sommerens tårer over det forliste mesterskab, har fået det til at gå op, ja, i limningen. Så nu er vi splittede, men lad os ikke lade det skille os ad. Zorniger har altid hævdet, at det var vigtigt at turde lave fejl. Lige i øjeblikket er det som om, at spillerne er så bange for at lave fejl, at de laver flere, end de ellers har for vane at gøre. Det kan skyldes, at de sidste fejltagelser i forårets afgørende kampe fuldstændig skygger for alle de fantastiske ting, som sidste fodbold-år især bød på. Vi skal tilbage til det usædvanlige, slippe tøjlerne og lade være med at tro på, at der findes en redning i tal-kombinationer eller bankrådgiver-fodbold. En del fans har faktisk et ønske om en plan B. Jeg er ikke helt sikker på hvad det betyder, - for hvad er en plan B? Betyder det, at vi pludselig skal indrette vores spil udelukkende efter hvilket hold vi møder. Er plan B en måde, hvorpå vi skal regne kampene ud på forhånd. Jeg er Brøndby-fan, - og i min verden har hverken klubben, træneren, spillerne eller os fans en plan B. Vi har én plan, og den hedder Brøndby, og den er det sidste bolværk mod middelmådigheden og magelighedens tyranni. Brøndbys mesterskaber er revolution, omvæltning og 5-0 på hjemmebane, ikke spillerhøjde, indkast og arena. Spillerne havde da heller ingen problemer med, sidste år, at køre 1-0 hjem i kattebakken, over to omgange. De havde heller ingen problemer med, at komme igen, når det så allerværst ud i FCM, Hobro, PSE hjemme osv, uden at have andre planer end Brøndby. Så jeg nægter simpelthen, at overgive mig til, at være en del af et fællesskab, som jagter her-og-nu resultater, på bekostning af en historisk og monumental idé om, at Brøndbys storhed udelukkende skal komme ud fra egne evner og viljen til at overkomme modstand, hvordan den end måtte se ud. Så dette er mit forsvar, forsvar, forsvar: Jeg har forpligtet mig til en klub, som jeg værner om og står op for - især når tingene er sværest. Jeg elsker vores forsvar i dag - Jung, Larsson, Arajuuri, Röcker, Kabongo, fordi det blev svært i går, således at de har brug for min ubetingede loyalitet på en dag, som i dag. Jeg elsker Zorniger i dag, fordi han ikke ryster på sin hånd, gemmer sig bag bortforklaringer, men erkender at vejen til sejr, er bygget på viljen til arbejde, forpligtelse og forandring. Jeg elsker Kamil i dag, fordi han scorer mål, som den naturligste ting i verden, - og fordi han altid er en holdspiller, som altid går forrest på sin del af banen. Jeg elsker Brøndby i dag, fordi der kun er et liv, en klub. Jeg elsker Brøndby i dag og det er mit forsvar - mit eneste forsvar mod middelmådighedens tyranni og det burde vel egentlig være rigeligt til at vinde det forbandede mesterskab.