3POINT
Nyheder17. mar. 2018

Formstærk Simon Tibbling: Jeg har aldrig været bedre

Simon Tibbling har aldrig leveret på et højere niveau, end han gør nu i Brøndby, fortæller han. Når man debuterer ved at blive matchvinder i et derby, står det

3point person
3point.dk17. mar. 2018

Simon Tibbling har aldrig leveret på et højere niveau, end han gør nu i Brøndby, fortæller han. Når man debuterer ved at blive matchvinder i et derby, står det næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at det bliver godt. Det er det også blevet for Simon Tibbling i Brøndby. Den svenske midtbanespiller har været blandt Brøndbys bedste siden midten af efteråret og han erkender også selv, at hans præstationer er på det højeste niveau han har leveret på i karrieren. - Hele holdet har gjort det godt. Vi har spillet mange gode kampe og det smitter af. Når holdet spiller godt, er det også lettere for individerne og derfor har det været nemmere for mig at præstere. Det har været sjovt og fantastisk i min tid i klubben indtil nu, så jeg håber det fortsætter, siger han til 3point.dk. - Jeg tror aldrig jeg har været på det niveau, jeg spiller på nu i Brøndby. Jeg er på mit højeste niveau. Jeg udvikler mig hver dag, til hver træning lærer jeg noget nyt og i hver kamp er der nye situationer, hvor man skal tænke hurtigt. Jeg presser mig selv til at blive bedre. Læs også: Zorniger overvejer forskellige muligheder på 6'er-positionen Tibbling var syg, da Brøndby senest spillede 1-1 med AC Horsens. Men han er rask igen og klar til Hobro søndag, selvom han i løbet af ugen har fået en støvle i hovedet, som har givet ham en del sår i ansigtet. - Ja, jeg er fuldt på. Jeg havde noget virus i kroppen. Det er altid irriterende at misse fodboldkampe, men man kan ikke gøre noget ved det, når man er syg. 23-årige Simon Tibbling har spillet 20 Superliga-kampe for Brøndby og scoret tre mål.

Mest kommenterede nyheder