3POINT
Agnete Nielsen

Teis Markfoged

Nyheder28. mar. 2021

Formstærk Agnete Nielsen: Brikkerne er faldet mere på plads

Optakt med kvindeholdets profil Agnete Nielsen, som føler, at brikkerne er faldet mere på plads. Hun er en afgørende spiller i Brøndbys jagt på The Double.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen28. mar. 2021

Søndag eftermiddag jagter Brøndby-kvinderne en pokalfinaleplads, når de på udebane møder HB Køge i den anden af to semifinaler. Brøndby vandt den første semifinale med 4-2, men på trods af det fine udgangspunkt bliver det en svær kamp, lyder det fra den formstærke angriber Agnete Nielsen, som selv scorede to og lagde op til et i den første kamp.

- Jeg synes, at vi har skabt et godt udgangspunkt, som vi kan bygge videre på. Dog er vi alle bevidste om at kampen i sidste weekend kun var 1. halvleg - og der ligger et stort arbejde forude, for at få en plads i finalen. Jeg forventer, at kampen bliver en intens affære, som kræver at vi kommer ud med et ligeså stærkt udtryk som i forrige kamp, siger hun til 3point.dk.

HB Køge er et af de hold, som Brøndby kæmper med om det danske mesterskab. Nu kæmper de så også om en af de eftertragtede pokalfinalebilletter. Og i Brøndby er det The Double, der er målsætningen, understreger Agnete Nielsen.

- Der er ingen tvivl om at en plads i pokalfinalen er et succeskriterie, når man spiller i Brøndby. Udover at det altid er en ambition at få trofæer hjem til Vestegnen, så vil en finaleplads også være godt for vores holdånd. En sejr i semifinalen vil derfor være et utroligt vigtigt step til at vinde “The Double” - som er vores klare målsætning.

21-årige Agnete Nielsen har udviklet sig til en profil i Brøndby-trøjen efter skiftet fra Fortuna Hjørring. Brikkerne er faldet mere på plads nu og det afspejles i præstationerne.

- I forbindelse med et klubskifte er der mange elementer, som skal gå op i en højere enhed. Jeg synes, at min sidste sæson var et udtryk for, at jeg var i en proces, hvor jeg skulle vænne mig til en ny kultur, holdkammerater, trænerstil og generelt finde min plads på holdet.

- Jeg føler endelig at brikkerne er faldet mere på plads - og det er helt sikkert noget, som afspejles i mine seneste præstationer. Det giver en stor tryghed og motivation for at holde fokus og bidrage til holdet.

Pokalsemifinalen mellem Brøndby IF og HB Køge spilles i dag søndag klokken 15.00.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder