3POINT
Anthony Jung

Teis Markfoged

Nyheder14. maj 2025

Forever Jung og forever Brøndby

Den elegante tyske forsvarsspiller har bestemt ikke glemt Brøndby fortæller han i et interview med Tipsbladet.

3point person
Kasper Pedersbæk14. maj 2025

Han har ikke spillet fodbold for Brøndby siden 2021, men det betyder ikke han har glemt klubben: Tyske Anthony Jung har siden afskeden med Vestegnen spillet for Werder Bremen. Men Brøndby ligger ham stadig meget på sinde lader han Tipsbladet forstå i en længere snak med det danske medie:

– Når jeg tænker tilbage, var det en helt fantastisk tid i Brøndby, og det var ikke kun sportsligt. Vi følte os hjemme som familie, også min kone. Det var en tid, hvor jeg også voksede som menneske. Jeg nød virkelig at være i Danmark.

Afskeden med Brøndby kom efter mesterskabet, hvor Jung var med til at bringe titlen til klubben efter 16 års tørke. En oplevelse der også rørte forsvarsspilleren:

– Det var meget følelsesladet, og der var helt klart et par tårer i mine øjne på grund af alle følelserne, og vi kunne se, hvor meget det betød for de mennesker, der kom ind på banen, og lader hurtigt Tipsbladet forstå, at det var et moment han rangerer meget højt i karrieren på grønsværen:

– Det var nok en af de største bedrifter i min karriere at vinde det mesterskab.

Afskeden var heller ikke den nemmeste beslutning lader Jung forstå, men en forestående familieforøgelse i det år påvirkede ham og hans hustru til at vende snuden hjem mod Tyskland:

– Det var virkelig svært at forlade Brøndby. Virkelig svært!

Netop sønnike presser også på for at komme til Danmark og se faderens gamle klub, for nok er han født i Tyskland, men en Brøndbytrøje ligger i sønnens klædeskab og bliver flittigt brugt fortæller Jung:

– For et par dage siden spurgte han også sin mor, hvorfor vi aldrig har været på Brøndby Stadion. Så jeg sagde, at vi må tage derop på et tidspunkt.

Hele interviewet med Anthony Jung kan læses på Tipsbladet her

Mest kommenterede nyheder