3POINT
Nyheder25. feb. 2020

Forårstopscorer Jung: Fortjener ikke at blive sammenlignet med Kamil - endnu

Forårstopscoreren Anthony Jung vil ikke sammenlignes med Kamil Wilczek - endnu. FOTO: Teis Markfoged Anthony Jung har overraskende nok scoret to gange for Brønd

3point person
3point.dk25. feb. 2020

Forårstopscoreren Anthony Jung vil ikke sammenlignes med Kamil Wilczek - endnu. FOTO: Teis Markfoged Anthony Jung har overraskende nok scoret to gange for Brøndby i forårets to første kampe. Det var der nok ikke mange, der havde spået. Men der skal lige lidt flere mål på kontoen, før han skal sammenlignes med topscorer Kamil Wilczek, lyder det med et glimt i øjet fra Jung. - Jeg vil ikke sammenligne mig selv med ham, jeg skal nok score lidt flere mål for at fortjene det, siger tyskeren med et smil og fortæller, at det er første gang i karrieren, han har scoret to kampe i streg: - Det kan jeg faktisk ikke huske. Jeg tror, det er første gang i min karriere. LÆS OGSÅ: Sigurd Rosted ude med karantæne mod Lyngby Jungs mål mod AaB var en flot helflugter. - Jeg havde en god position, og så faldt bolden ned til mig. Jeg tog chancen og ramte den ret godt, og heldigvis gik den ind. Selvfølgelig er jeg glad for at score mål og åbne en chance for at få point med fra kampen. Den tog vi desværre ikke. Anthony Jung understreger dog, at det vigtigste for ham ikke er at score mål. På søndag skal han og holdkammeraterne forsøge at besejre Lyngby BK i Superligaen - og at hente de tre point er det vigtigste for forsvarsspilleren.

Mest kommenterede nyheder