3POINT
Nyheder24. maj 2020

Før hjemmekamp: Brøndbys spillere må undvære omklædningsrummet

Der skal snart spilles fodbold på Brøndby Stadion igen, men det bliver en anderledes oplevelse, fortæller Mickel Lauritzen, som er sikkerhedschef i Brøndby IF.

3point person
3point.dk24. maj 2020

Der skal snart spilles fodbold på Brøndby Stadion igen, men det bliver en anderledes oplevelse, fortæller Mickel Lauritzen, som er sikkerhedschef i Brøndby IF. Foto: Lasse Lagoni Når Brøndby tirsdag klokken 13.00 skal møde Lyngby i den anden træningskamp, så bliver det en speciel oplevelse for de blå/gule. Det skyldes naturligvis coronavirus og de regler som skal følges. - Der er rigtig mange forholdsregler, vi skal tage os omkring kampene. Det åbenlyse er, at fansene kommer til at mangle på tribunerne, men også for spillerne, staben omkring holdet og alle andre ansatte i klubben, ser tingene anderledes ud, udtaler Mickel Lauritzen, der er sikkerhedschef i Brøndby IF, til klubbens hjemmeside og fortsætter; - Der er ingen adgang til omklædningsrummene, og det betyder, at spillerne skal møde omklædt – ligesom de gør til den daglige træning, og at pauserne kommer til at foregår med ophold på tribunen eller banen. Vi så meget af det i effekt i træningskampen mod Lyngby i torsdags, men til turneringskampene vil der være medier til stede til kampene, og de vil også komme til at opleve en anderledes afvikling af deres funktion på kampdage. 3point.dk håber, at kunne få lov til at dække kampen mod Lyngby. Uanset hvad, så vil der blive skrevet om den her på siden.

Mest kommenterede nyheder