For andet år i træk samler Brøndbys U19-hold ind til landets fattigste
Brøndby IF's U19-hold valgte igen i år at bytte fodbolden ud med raslebøssen for deltage i Kirkens Korshærs landsindsamling, der blandt andet har en mission om,

Brøndby IF's U19-hold valgte igen i år at bytte fodbolden ud med raslebøssen for deltage i Kirkens Korshærs landsindsamling, der blandt andet har en mission om, at ingen skal sove uden tag over hovedet. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport For andet år i træk brugte Brøndbytalenterne en kold søndag i november på at stemme dørklokker rundt om på Nørrebro i forsøget på at bekæmpe social ulighed i samfundet. Pengene fra indsamlingen går til Kirkens Korshør og dermed til de fattigste og mest udsatte i Danmark, og det er en oplevelse, der betyder meget for spillerne. Den unge midtbanespiller Andreas Pyndt Andersen udtaler til TV2 Lorry: - Vi fodboldspillere er meget privilegeret. Vi går i skole, spiller fodbold og har det generelt godt - det privilegie er der andre, som ikke får lov at opleve. Blandt andet har hjemløse ikke mange muligheder, og derfor er det noget vi på hele holdet ønsker at støtte op omkring. Andreas Pyndt Andersen havde selskab af Emil Staugaard på ruten, og de to holdkammerater havde et klart mål om at nå op på 1500 kroner, hvilket de næsten nåede. Tilsammen samlede Brøndby IF's U19-hold omkring 7000 kroner sammen, som nu kan sendes videre i Kirkens Korshærs retning. Cheftræner for U19-mandskabet, Joakim Mattsson, er overbevist om, at begivenheder som denne er et positivt afbræk for holdet. Til TV2 Lorry fortæller han: - Vi synes at det er en god måde at hjælpe nogle mennesker, som har helt andre vilkår end det man som ungdomspillere i Brøndby IF har. De unge lever en travl hverdag med skole, hvor næsten al deres fritid går på at dygtiggøre sig som fodboldspillere. Nu stopper vi lidt op i dagligdagen og hjælper andre i den gode sags tjeneste. - Vores spillere oplever stor støtte hjemmefra og fra Brøndby IF, derfor ser vi også landsindsamlingen som en god måde at reflektere over andre ting end fodbold, og forhåbentlig kan vi også få andre til at hjælpe. Vi glæder os til at være med til at gøre en lille forskel for nogle andre mennesker, siger Joakim Mattson. Hvis du ligesom de unge U19-spillere synes, det er en god sag, er det muligt at hjælpe Kirkens Korshærs arbejde, hvor man blandt andet kan svinge raslebøssen og samle ind til landets fattigste her.