Følg Brøndbys januar-transfervindue her
Januars transfervindue er snart over os og 3point.dk giver dig overblikket over indgående og udgående transfers, samt alle de rygter, der hører til et transferv

Januars transfervindue er snart over os og 3point.dk giver dig overblikket over indgående og udgående transfers, samt alle de rygter, der hører til et transfervindue. FOTO: Lasse Lagoni Januar er snart over os og det betyder transfervindue. Det er sæsonens korteste transfervindue, men derfor kan der stadig ske ting og sager. Som sædvanlig giver vi dig her det forkromede overblik over indgående og udgående transfers i Brøndby, samt samler op på alle de rygter, der florerer derude. Ind: Anton Skipper Hendriksen (egen avl) Luke Singh (leje, Toronto FC) Simon Hedlund (Union Berlin) Ud: Johan Larsson (kontraktudløb) Uffe Bech (retur til Hannover 96) Björn Kopplin (Randers FC) Gregers Arndal-Lauritzen (kontrakt ophævet) Filip Blazek (leje, MFK Skalica) Kontraktforlængelser: Kamil Wilczek - ny kontrakt til sommeren 2021 Rygter: Kamil Wilczek til Erzurumspor BB Sandsynlighed: Mellem. Umiddelbart kan Wilczek måske finde bedre end den tyrkiske klub, der ligger i bunden, men hvis Brøndby kan få penge i kassen og Wilczek kan finde en god løsning med klubben, kan et skifte godt komme på tale. Polakken kommer til at fylde meget i dette transfervindue. Kilde: ajansspor.com SPILLEREN HAR FORLÆNGET MED BRØNDBY IF Hany Mukhtar til Anderlecht eller Standard Liege Sandsynlighed: Mellem. Det ligner en god destination for stjernen, som allerede i sommers søgte at tage det næste skridt i sin karriere. Prisen kan dog blive en forhindring. Kilde: Ekstra Bladet Filip Blazek til unavngiven klub Sandsynlighed: Høj. Filip Blazek får ikke meget spilletid i Brøndby IF og et skifte er oplagt for begge parter. Både salg og leje kan være i spil. Agenten har til tipsbladet.dk bekræftet, at man leder efter en løsning. Kilde: tipsbladet.dk Tobias Børkeeiet fra Stabæk Sandsynlighed: Lav til mellem. Vi kender ikke meget til ham her, men ifølge norske VG har Brøndby smidt et bud på omkring 7,6 millioner kroner. Det lyder af meget og derfor er vi lidt skeptiske. Men VG har meget konkrete informationer og det er som regel et godt troværdighedstegn. Kilde: VG Hany Mukhtar til Genk Sandsynlighed: Mellem til høj. Genk virker som en god destination for den tyske kreatør, men spørgsmålet er, om det bliver nu eller til sommer. Nok mest sandsynligt, at det bliver til sommer, da Genk ikke har fået solgt Alejandro Pozuelo. Kilde: Het Laatste Nieuws Hvis du falder over et rygte eller en transfer, som vi har overset, så skriv i kommentarfeltet herunder eller send en mail til nanna@3point.dk