3POINT
Nyheder30. maj 2019

Foden driller stadig Hany Mukhtar op til Randers-kampen

Hany Mukhtar drilles stadig af den fodskade, der holdt ham ude i seneste kamp mod OB. Det er endnu uvist, om han bliver klar til kampen mod Randers. Men uanset

3point person
3point.dk30. maj 2019

Hany Mukhtar drilles stadig af den fodskade, der holdt ham ude i seneste kamp mod OB. Det er endnu uvist, om han bliver klar til kampen mod Randers. Men uanset hvad, er det vigtigt for Brøndby at vinde, lyder det fra midtbanespilleren. FOTO: Teis Markfoged Brøndby vandt i lørdags 2-0 i Odense, hvilket sikrede de blågule en afgørende kamp mod Randers fredag aften i en duel om billet til Europa League-kvalen i den kommende sæson. I Odense måtte Brøndby klare sig uden Hany Mukhtar og noget tyder på, at han ikke når at blive klar til fredagens kamp. Foden driller stadig den offensive midtbanespiller. - Jeg tror det ikke. Det er ikke så slemt igen, men det gør stadig ondt. Det er en knogle under foden, der gør ondt. Jeg har haft det i et stykke tid, men i sidste uge blev det rigtig slemt. Efter en fridag er det normalt bedre, men ikke denne gang, siger han til 3point.dk.

Europa er vigtigt for fansene, klubben og spillerne

Der skal ikke herske tvivl om, at det er en kamp, Mukhtar meget gerne vil spille. Han tror dog på sine holdkammerater, fortæller han. - Selvfølgelig er den den type kampe, man gerne vil spille. Kampe hvor ting bliver afgjort. Men holdet er stærkt nok til at klare den og det viste de mod Odense. Det var selvfølgelig lidt heldigt også, men sådan er fodbold, siger han og håber, at Brøndby kan slutte sæsonen med en sejr på hjemmebane: - Der har været mange op- og nedture i denne sæson, så det er dejligt at kunne slutte på hjemmebane og gerne med en sejr. Så kan vi starte den kommende sæson med fuld power og store mål igen. Hvis Brøndby vinder fredag aften, står den på kvalifikation til Europa League i den kommende sæson. Det er vigtigt både for fansene, klubben og spillerne på Vestegnen, mener Hany Mukhtar. - Vi har en god chance for at spille europæisk i den kommende sæson, så det handler om at gribe muligheden. Kampene i Europa er vigtige for vores fans og for os selv, for vi vil gerne vise, at vi kan konkurrere på det niveau. - For mig personligt er det der, hvor man kan vise, hvor godt et hold man er og hvor god man er som spiller. Det er meget vigtigt og klubben har også understreget, at det er en vigtig kamp fredag. Vi glæder os alle sammen og håber at vinde. Kampen mellem Brøndby og Randers fløjtes i gang fredag aften klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

Mest kommenterede nyheder