Flyselskab: Charter-away vil koste 3200 per person
Skulle en europæisk liga blive en realitet, så ligner det, at det vil blive en dyr løsning for de mange fans. Således vil Brøndbys fans skulle betale 3200, hvis

Skulle en europæisk liga blive en realitet, så ligner det, at det vil blive en dyr løsning for de mange fans. Således vil Brøndbys fans skulle betale 3200, hvis de skal på awaytur. En europæisk liga for Europas mindre storhold. Det er, hvad der bliver diskuteret, da UEFA har varslet, at det vil blive sværere for mindre hold at komme med i Champions League. Skulle dette blive en realitet, så vil umiddelbart blive en dyr fornøjelse for Brøndbys fans. Læs også: Brøndby bekræfter: Er inviteret til dialog om europæisk liga 3point.dk har talt med Torben Ravnkilde, som er salgsdirektør i Danish Air Transport A/S. Han oplyser, at DAT har Airbus A320 (180 passagerer), MD83 (165 passagerer) og ATR72 (66 passagerer) til rådighed og gerne arrangerer flyvninger for Brøndby, hvis de kender datoerne i god tid. DAT leverer kun charter-løsninger, hvor hele flyet bliver lejet. Derfor skal flyet være fyldt 80%, hvis det skal give mening. Oversigt over priser DAT har givet et overslag på prisen per person, hvis der skal flyves tur/retur til følgende lufthavne fra Billund eller København: Glasgow: EUR 475,00 per sæde tur/retur (3533,95 kroner) Stockholm: EUR 420,00 per sæde tur/retur (3124,76 kroner) Trondheim: EUR 457,00 per sæde tur/retur (3400,03 kroner) Amsterdam: EUR 428,00 per sæde tur/retur (3184,28 kroner) Eindhoven: EUR 431,00 per sæde tur/retur (3206,60 kroner) Brugge (Ostend): EUR 448,00 per sæde tur/retur (3333,08 kroner) På denne måde kan Brøndby-fans komme hurtigt og nemt tilbage til København eller Billund efter en udebanekamp mod Celtic, Rangers, AIK, Rosenborg, Ajax, PSV eller Club Brugge. DAT understreger, at priserne blot er vejledende og at det ikke er muligt at sælge sæder enkeltvis.