Flot kasse sikrede remis i U/17-derby
Jesper 'Jobbe' Lindstrøm scorede et flot mål, som sikrede Brøndby 1-1 i derbyet mod FC København i U/17 Ligaen tirsdag aften. FOTO: Jesper Lindstrøms facebook-s

Jesper 'Jobbe' Lindstrøm scorede et flot mål, som sikrede Brøndby 1-1 i derbyet mod FC København i U/17 Ligaen tirsdag aften. FOTO: Jesper Lindstrøms facebook-side Tirsdag aften var der en vigtig kamp på programmet for Brøndbys U/17-hold, som spiller med helt oppe hvor det er sjovt i Ligaen. Brøndby skulle tirsdag forsøge at hente ind på førerholdet AGF. Modstanderen var rivalerne fra FC København, som ligger på tredjepladsen, og træner Frank Hjortebjerg havde valgt denne startopstilling til derbyet:Mads Hermansen Frederik Nørrestrand - Anton Skipper Hendriksen - Mikkel Eslund - Lucas Rejnhold Steen Morten Frendrup - Andreas Pyndt Andersen - Magnus Warming Ertegrul Teksen - Muamer Brajanac - Jesper 'Jobbe' LindstrømFlot scoring sørgede for remis Gæsterne fra Vestegnen kom bagud efter 26 minutters spil, men havde chancer nok i første halvleg, som ikke blev udnyttet. Det lykkedes til gengæld at få udlignet i anden halvleg, da Jesper 'Jobbe' Lindstrøm scorede en flot kasse til 1-1. - Ertegrul Teksen spillede bolden ud til mig på kanten. Jeg tog så et træk forbi deres back ind i banen. Så sparkede jeg bare bolden op i krydset, fortæller offensivspilleren om sin scoring. En flot scoring, som blev pointgivende for de blågule. Det var Jesper Lindstrøms ottende sæsonscoring i U/17 Ligaen. Ting at tage med Frederik Nørrestrand, som er fast inventar på U/17-mandskabet og som også har været på træningslejr med Superliga-truppen, ser både ting at tage med og ting der skal trænes på. - Det var en fin kamp med ting vi kan tage med og ting vi kan træne på. Jeg synes vi får en kanon start på kampen og viste hurtigt, hvad vi vil og hvad vi står for, fortæller den unge back. Men han er skuffet over, at det ikke blev til en sejr over rivalerne fra Frederiksberg. - Vi brændte tre friløbere og havde derudover mange store muligheder. Vi skulle have haft den sejr. Vi er så stærke og det viser vi også, så det er en lidt skuffet Frederik. Brøndby har nu fem point op til AGF på førstepladsen, men har spillet en kamp færre end førerholdet. Brøndby har ligeledes fem point ned til FCK på tredjepladsen. AGF og Brøndby IF tørner sammen i Århus lørdag den 13. maj. KAMPEN I TAL: FC København U/17 - Brøndby U/17, 1-1 (1-0) 26. minut: 1-0; Oliver G. Andersen 66. minut: 1-1; Jesper 'Jobbe' Lindstrøm 66. minut: Morten Frendrup UD / Gustav Steener IND 70. minut: Jesper 'Jobbe' Lindstrøm UD / Victor Sørensen IND Se stillingen i U/17 Ligaen her