Flot arbejdssejr i Aalborg
Lørdag eftermiddag var Brøndby IF på en svær opgave i U/19-Ligaen på udebane mod AaB. Mads Juel Andersen imponerede i det blå/gule forsvar og var med til at sik

Lørdag eftermiddag var Brøndby IF på en svær opgave i U/19-Ligaen på udebane mod AaB. Mads Juel Andersen imponerede i det blå/gule forsvar og var med til at sikre sejren. Lørdag skulle Brøndby IF en tur til det nordjyske for at møde medaljeaspiranterne fra AaB i U/19-Ligaen. Til det svære opgør havde cheftræner Frederik Birk valgt denne blå/gule start-11'er:Jacob Pryts Larsen Christian Enemark - Mads Juel Andersen - Joel Kabongo - Gregers Arndal-Lauritzen Marco Sander Petersen - Nicklas Halse (A) Magnus Häuser Nielsen Andreas Bruus - Rasmus Grosen - Armend Aslani Daniel Stückler var blevet forhåndsudtaget til søndagens Superliga-trup, der ligeledes skal til Aalborg for at møde AaB. Derfor startede angriberen på bænken, og mens holdkammeraterne skulle med bussen hjem efter kampen, tog Stückler en taxa ind til Aalborg for at overnatte på hotel
God start af de blå/gule gæster
På AaB's fine, men noget vindblæste anlæg på Hornevej i Aalborgs østlige udkant lagde gæsterne fra Vestegnen godt ud. Med et højt og aggressivt pres fik de blå/gule tilkæmpet sig et vis overtag i kampen. Med vinden delvist i ryggen formåede hjemmeholdet dog i løbet af et kvarters tid at spille sig ud af Brøndbys pres og var det tonangivende hold resten af første halvleg. Det førte til en del afslutninger, men ingen indenfor målrammen. I løbet af halvlegen forsøgte Brøndby sig med at bytte rundt på de to kanter - Armend Aslani og U/17-spilleren Andreas Bruus. Det var imidlertid uden den store effekt, og efter pausen var begge tilbage på deres oprindelige plads.
Stückler-indskiftning blev afgørende
I anden halvleg var det Brøndbys tur til at få vinden i ryggen, og det - sammen med hårdt arbejde - gav en noget mere lige kamp. AaB havde måske nok flest afslutninger, men de var yderst sjældent farlige. Eksempelvis skulle der gå næsten en time, før Jacob Pryts Larsen behøvede at redde et forsøg. Efter fem minutters spil i anden halvleg kom Daniel Stückler på banen, og det fik afgørende betydning. Tyve minutter senere blev der lobbet en bold i dybden til angriberen, som flot tæmmede den, vendte rundt på sin modstander og afsluttede klinisk med et fladt skud fra kanten af feltet til en blå/gul føring.
Stor forudseenhed og god placeringsevne
Som allerede nævnt leverede de blå/gule en stor arbejdsindsats, og det holdt faktisk AaB væk fra de helt store muligheder. Tre minutter inde i dommerens tillægstid troede de stribede dog, at de havde udlignet, men hovedstødsmålet blev efter en del forvirring helt korrekt annulleret. Med kampens enlige scoring satte Daniel Stückler sit præg på tingene, men Brøndbys bedste mand var Mads Juel Andersen i midterforsvaret. Det var oftest Andersen, der fik sat de afgørende tacklinger ind med en stor forudseenhed og dermed god placeringsevne.
Kampen i tal
AaB - Brøndby IF 0-1 (0-0) 51. minut: Daniel Stückler ind / Rasmus Grosen ud 64. minut: Oliver Carrara ind / Andreas Bruus ud 70. minut: 0-1; Daniel Stückler 72. minut: Amir Al-Ammari ind / Gregers Arndal-Lauritzen ud 79. minut: Gult kort til Magnus Häuser Nielsen (BIF) 84. minut: Gult kort til Amir Al-Ammari (BIF) Brøndby IF har nu fire sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag i forårets seks kampe, hvilket er en betydelig fremgang i forhold til det noget forspildte efterår.Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program