Flere brikker på brættet

Brikkerne blev linet op i en rendyrket 4-3-3, da Niels Frederiksen satte skakbrættet op og smed bønderne i kamp. For oppe foran var, fra højre mod venstre, placeret Kvistgaarden - Divkovic - Hedlund, tre rendyrkede angribere der lå foran en midtbane bestående af Bell - Radosevic - Greve, mens bagkæden blev udgjort af Bruus - Rosted - Tshiembe - Riveros med Hermansen i målet påklædt sin nye nummer 1 trøje.

Mest markant før kick off var Andreas maxsøs fravær i startopstillingen, et vink med en vognstang om man ikke forventer at anføreren er i klubben ved transfervinduets afrunding til september. Det er tid til nye eventyr for de blågules nummer 5, som først kom i spil fra anden halvlegs begyndelse.

Det var derfor en anerkendelse af at Tshiembe rider videre på et stærkt forår (at han sad på den ene stopperposition fra start mod Lyngby) og en indikator for at Rosted i skrivende stund er foran Alves i hakkeordenen.

Brikkerne sat i første halvleg

Det lugtede mere af startopstilling end hidtil i træningskampene. Navnene var tæt på en potentiel start 11er, og blot fraværet af Heggheim og Slimane i start 11eren var værd at notere sig. Koger vi kampen ned i et ekstrakt, uden at det bliver til en komplet analyse af præstationen, og trækker den op i punktform falder øjnene på følgende noter fra blokken:

Chanceskabelse

Forventede man en mirakelkur henover sommerpausen pegede opgøret mod Lyngby ikke på den i så fald er fundet. Det var grundlæggende de samme udfordringer de blågule stod med i kampen - nemlig chanceskabelsen, og ikke mindst konverteringen af chancer til mål. Det kniber med at bringe bolden frem på sidste tredjedel af banen, og ligeså med at konvertere chancerne. Hedlund og Kvistgaarden vil gerne løbe dybt, Divkovic trivedes ikke i rollen som bindeled midtfor. Så begynder det at snerpe til, når Bell er nede for at assistere dybt i opspillet og kun Greve er efterladt som kreativ spiller.

Midtbanen

Niels Frederiksen har et dillemma: For når det kommer til Josip Radosevic er det damned if you do damned if you don\\\\\\\\\\\\\\\'t. Radosevic er en fænomonal erobringsspiller, han beskytter zonen foran sin bagkæde og erobrer bolde i et tempo som de færreste kan følge med i. Men han har også en svagere side. Han sænker tempoet i opspillet, kravene i opspillet til rollen som 6er er skruet markant op med skiftet til to stoppere fremfor de tre førhen. Sekseren skal i langt højere grad være en teknisk stærk og dygtig spiller til at cirkulere bolden og få den flyttet frem i banen. For at imødekomme denne udfordring droppede Bell ofte ned ved siden af Radosevic i det etablerede opspil - så Brøndby nærmest lå med to seksere og så Greve til at roame længere frem på banen.

Angriberne der ikke er angribere

Brøndby fattes angribere. Ikke fordi der nummerisk mangler. Men typemæssigt. Hedlund er en dybdeløber der helst kreerer for andre, Kvistgaarden kom for langt væk fra sit naturlige afslutningshabitus (feltet) som sideangriber - og Divkovic... Kroaten lider under sin rolle på holdet. Som midterangriber har tanken givetvis være han skulle være bindeled mellem midtbanen og sine to makkere i front. Men det lykkedes aldrig, og kroaten blev en parantes i kampen. Det virker oplagt at lade ham spille til højre i et tremandsangreb, for han druknede inde centralt mod Lyngby. At Pavlovic fik minutter kan godt undre, når serberen så tydeligt ikke bliver spillet på sine kompetencer, og holdes vel egentligt bare varm indtil en transfer ud af klubben kan gå realiseres.

Bertram Kvist

Bertram Kvist. Den unge multitool af en spiller viste i flere glimt lovende takter for fremtiden. Alsidig i sin evne til at dække alle pladser på midtbanen og frem, teknisk stærk, modet til at agere aftager af afleveringer i små rum og evnerne til at udfordre - og finde sine medspillere med spiludviklende afleveringer. Positivt og forfriskende. Var alt så perfekt fra hans side af, nej slet ikke, men præstationen pegede i helhed mod en fin fremtid for Kvist. I skrivende stund synes Bertram Kvist at være bedste bud på en mellemrumsspiller i truppen - er han også løsning når det gælder i en skarp turneringskamp? For nu fortjener Kvist prædikatet one to watch i efteråret - for det bliver spændende om han kan veksle de lovende takter til regelmæssig spilletid når det gælder for de blågule.

De andre unge

Derudover noteres et udmærket indhop af Kwasniak på midtbanen, hvor han markerede sig med en udmærket cirkulation af bolden - og modet til suge boldene til sig, dog uden i samme grad som Kvist at gøre sig markant i en udskiftningspræget anden halvleg.

Pyndt pyntede ikke for Brøndby. Ikke at han gjorde det decideret dårligt, men han er i realiteten blevet overhalet indenom af yngre kræfter som netop Kwasniak, Marinus Larsen, Kvist mfl. Pyndt tog nogle unødige chancer mod Lyngby, og er for vag i sin tilstedeværelse som den dybe mand på midtbanen. Ville overraske hvis han kom til at spille minutter for Brøndby i Superligaen.

Salech er et åbent spørgsmål. Trænger til minutterne på banen, men har tiden imod sig. Kvistgaarden sidder solidt på en plads i skrivende stund, Hedlund findes ligeledes på holdkortet, og så presser Schwartau sig på nedefra, ligesom også Kvist kan fungere i en mere offensiv rolle. Mod Lyngby bragte Salech ikke noget markant til banen i sine minutter.

Friedrich lagde op til Kvists scoring. Men derudover sås han med en haltende indsats, som ikke bærer til fundamentet om han er klar til kompetetiv spilletid. For mange løb i ryggen, for vag i duellerne og generelt med flere facetteter af spillet der ikke indgød følelsen af at være klar til betydningsfuld spilletid.

Cappis som back?

Ligger der en (gen)vej til spilletid for amerikaneren som venstreback? Aktuelt synes han at være bedste bud til pladsen efter Riveros. Har de fysiske facetter til at dække pladsen, og tilbyder et naturligt venstreben til pladsen. Kan agere aflastning til sydamerikanske Riveros sålænge Mensah er sat på sidelinjen med sin knæskade.