Flashback: Hradecky ser tilbage på vanvidskampen på Cypern
I dag er det præcis et år siden Lukas Hradecky spillede afskedskamp for Brøndby på Cypern og det blev en vanvittig forestilling. Vi kigger tilbage sammen med de

I dag er det præcis et år siden Lukas Hradecky spillede afskedskamp for Brøndby på Cypern og det blev en vanvittig forestilling. Vi kigger tilbage sammen med den finske keeper. Der er nogle kampe, der bare står tydeligere i hukommelsen end andre. En af dem der har sat sine spor inden for de seneste år, er udekampen mod Omonoia på Cypern - i dag er det præcis et år siden. Den vellidte keeper Lukas Hradecky spillede afskedskamp, fik rødt, og så måtte Frederik Holst ind og vogte målet - Teemu Pukki brillerede i den anden ende. Vi har taget et tilbagekig på kampen sammen med Lukas Hradecky. - Jeg tror vi fik alle en ny kamp i forgårs, som vi ikke glemmer, lyder det indledningsvis fra Eintracht Frankfurt-keeperen, som tænker på dramaet mod Hertha Berlin. - Det skulle selvfølgelig være min afskedskamp, og det var helt vanvittigt. Varmen, det intensive hjemmepublikum, Pukkis to mål. Anden halvleg med tryk fra hjemmeholdet, mit latterligt dømte røde kort og Holst i buret, som jeg desværre ikke så noget af, fordi jeg ikke måtte blive ved banen. - Og til sidst husker jeg den vanvittige fest i omklædningsrummet, hvor der selvfølgelig var fyldt med glæde og gode billeder. Highlights fra kampen her:Er du stødt på en video, hvor man kan se Frederik Holst brillere i målet, så send os den gerne.