Flashback: Da Brøndby hentede en verdensstjerne
Khalid Boulahrouz har i dag meddelt, at han indstiller karrieren. 3point.dk har taget et kig tilbage til dagen i 2013, da han skrev under med Brøndby. En oktobe

Khalid Boulahrouz har i dag meddelt, at han indstiller karrieren. 3point.dk har taget et kig tilbage til dagen i 2013, da han skrev under med Brøndby. En oktober-dag i 2013 hentede Brøndby en vaskeægte verdensstjerne. Der er nok aldrig en spiller, der har skiftet til Brøndby og har kunnet fremvise et flottere CV end hollandske Khalid Boulahrouz. Med klubber som Chelsea, Sporting, HSV og utallige landskampe for Oranje, var det et verdensnavn der indtog Vestegnen. På 3point.dk har vi været i arkiverne og kigget tilbage på da Boulahrouz skiftede til Brøndby. Rygterne havde svirret længe... og pludselig. En blinkesmiley fra Boulahrouz himself som et svar til en Brøndby-fan på et tweet på Twitter.
“@Henningjoelnaes: @boulahrouz81 Come on Khalid. Join Brondby and meet the best fans in Europe. See you soon in yellow shirt” ?
— khalid boulahrouz (@boulahrouz81) October 4, 2013
- På det tidspunkt kunne det ikke gå galt. Der manglede kun lægetjekket. Jeg så på Twitter, at de virkelig gerne ville have et svar, så jeg gav dem lidt håb, lød det fra Boulahrouz efterfølgende på pressemødet, da det hele var faldet på plads.
Internationalt snit
Men hvordan var det så egentlig pludselig at skifte til Brøndby, når man kommer fra de større scener? Tjo, spurgte man Khalid Boulahrouz var det kun detaljer. - Det er kun detaljer. Se dig omkring og se hvor mange mennesker der er. Der er måske flere her, end der var, da jeg skiftede til HSV. Det er bare detaljer, så det skal man ikke hænge sig så meget i. 'Kannibalen' bekræftede endda også, at han var i dialog med Valencia, men endte altså i Brøndby. Nu har han så indstillet karrieren. Da kontrakten udløb med Brøndby skiftede han tilbage til Holland, hvor han skrev en 1-årig kontrakt med Feyenoord. Den løb ud for et halvt år siden og nu vil Boulahrouz hellige sig sin familie uden at skulle leve et liv som professionel fodboldspiller ved siden af.