3POINT
Nyheder28. nov. 2018

Fisker træner fuldt med igen: Nu kan jeg se fremad

Ved onsdagens træning var Kasper Fisker tilbage i fuldt vigør. Nu kan han se fremad og håber på at kunne nå at spille en rolle i løbet af de sidste tre kampe i

3point person
3point.dk28. nov. 2018

Ved onsdagens træning var Kasper Fisker tilbage i fuldt vigør. Nu kan han se fremad og håber på at kunne nå at spille en rolle i løbet af de sidste tre kampe i efteråret. Kasper Fisker har ikke været siden slutningen af september. Han har døjet med en drilsk fodskade, men nu lysner det for den 30-årige midtbanespiller. Ved onsdagens træning var Fisker nemlig tilbage i fuldt vigør og på lige vilkår med holdkammeraterne. - Det var første gang jeg trænede fuldt med, så det var dejligt. Jeg har været ude længe, også længere end jeg havde regnet med i første omgang, så jeg kan godt mærke, at jeg er lidt bagefter. Men det var dejligt at træne fuldt med. Nu kan jeg endelig begynde at se fremad, føler jeg, siger Fisker til 3point.dk. - Det gik rigtig fint. Selvfølgelig kunne jeg mærke lidt til det, når det var første gang og man er meget opmærksom på det. Det vigtigste for mig er ikke at få tilbagefald, så jeg kan få en god off-season, hvor jeg kan give den gas og komme stærkere tilbage i foråret.

Håber på en rolle

Der resterer tre kampe for Brøndby i efterårssæsonen og Kasper Fisker håber naturligvis på, at han kan nå at få en rolle. Men han er indforstået med at andre står foran ham i midtbanekøen lige nu og derfor har han også det lidt længere sigte i forhold til forårssæsonen. - Jeg håber selvfølgelig på at kunne få en rolle (i de sidste tre kampe i efteråret, red.), men det handler selvfølgelig om hvorvidt jeg bliver hundrede procent klar og så er det op til Coach, om han mener, jeg skal have en rolle. - Der er kun tre kampe tilbage og han har også nogle, som han har bygget op omkring og troet på her i efteråret. Jeg kunne godt forestille mig, at han vil fortsætte med at bruge dem og så må jeg kæmpe mig tilbage i foråret. Men nu må vi se. Alt er selvfølgelig muligt og det afhænger selvfølgelig også af hvordan jeg kommer til at gøre det, slutter han. 30-årige Fisker har spillet 51 kampe for Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder