Fisker om mesterskabskampen: Nemt at tage en kamp ad gangen
Det er ene store kampe, Brøndby IF spiller for tiden, og derfor er det nemt at blive ved at fokusere på den næste kamp og ikke lade sig rive med af guldfeberen,

Det er ene store kampe, Brøndby IF spiller for tiden, og derfor er det nemt at blive ved at fokusere på den næste kamp og ikke lade sig rive med af guldfeberen, der raser på Vestegnen. Brøndby fører Alka Superligaen med fem point ned til FC Midtjylland, og kun fem kampe tilbage. Det er en god position at være i, men i Brøndby tager de intet for givet, men bare en kamp ad gangen. - Jeg tænker, det er fedt. Det er en god position, vi har sat os i. Og så er vi så heldige, at det er ene store kampe der kommer i øjeblikket, så det er bare en kamp ad gangen, og det er så nemt at gøre det. Lige nu har vi Midtjylland på torsdag i en kæmpe kæmpe kamp, en pokalsemifinale, og det er det vi tænker på lige nu. Efter det har vi Nordsjælland hjemme, og det er også en stor kamp. Det er bare så nemt at tage det en kamp ad gangen, for det er ene store kampe vi spiller i øjeblikket, siger Kasper Fisker til 3point.dk. Fisker har været en stor del af Brøndbyholdet i foråret, men sad over mod FC Midtjylland i sidste uge. Der er mange gode spillere om buddet på midtbanepladserne, og Kasper Fisker er klar til at udfylde lige præcis den rolle, Zorniger bestemmer, han skal have. - Det må du spørge vores træner om. Lige nu har jeg spillet én kamp på en uge. Hvordan jeg så skal disponeres, det må du spørge ham om. Hvis Coach beder mig om at spille, så er jeg klar til at give 100% for holdet, uanset om det er søndag-torsdag-søndag, søndag-torsdag eller søndag-søndag. Uanset hvad han vælger, så er jeg klar. Det er op til ham. Brøndbys næste Superligakamp er mod FC Nordsjælland på søndag, men inden da kommer også en pokalsemifinale mod FC Midtjylland torsdag.