3POINT
Nyheder1. feb. 2018

Fisker om hård vinteropstart: Har mødt motiveret op fra dag et

Kasper Fisker fortæller om en yderst hård vinteropstart i Brøndby, men han har dog samtidig nydt at være en del af det. Brøndby-spillerne mødte ind til første t

3point person
3point.dk1. feb. 2018

Kasper Fisker fortæller om en yderst hård vinteropstart i Brøndby, men han har dog samtidig nydt at være en del af det. Brøndby-spillerne mødte ind til første træning i det nye år den 8. januar og har siden været igennem et intenst træningsforløb, der primært har budt på dobbelte træningspas og få hviledage. Midtbanedynamoen har mødt ind meget motiveret, og selvom det har været hårdt, har det været fedt at prøve. - Den har været hård. Nu har det været min anden opstart i Brøndby-tiden, og min første deciderede vinteropstart. Men det har været hårdt, og den har også været lidt kort på grund af pokalkampen. Det hårde kommer jo til udtryk i de her dobbelte træningssessioner og lange dage og sådan noget, men det har været fedt at prøve. Jeg har været mødt op meget motiveret fra dag et af og nydt det, selvom det har været hårdt. Det har været hårdt, men fedt, siger Fisker til 3point.dk. Fisker har været en del af mange forskellige opstarter i de klubber, han har spillet i, men han har dog aldrig oplevet en så hård opstart, som den han har været med til i Brøndby. - Det er hårdere end tiden i Randers - det er det. Men generelt er pre-season altid hårdt, og det er også meget mentalt oppe i hovedet. Altså, hvis man træner to timer om dagen, og så pludselig skal træne fire timer i stedet, så bliver det automatisk hårdt. - Det gælder virkelig om at passe på sin krop i pre-season, for den er træt til sidst, men der er heldigvis gode folk i klubben til at sørge for én. Cheftræner Alexander Zorniger har sammen med sin stab haft lagt et skræddersyet, intenst træningsforløb over de sidste par uger, men i denne uge har de dog droslet lidt ned. - Det er klart, at vi er begyndt at skrue lidt ned her på det sidste, fordi vi ved, der venter en kamp mod FCK på søndag. Man mærker virkelig, at man har fået en del kilometer og træningstimer i benene. Men vi er klar til søndag, og formen er, hvor den skal være. Brøndby møder søndag FCK i Telia Parken i DBU Pokalen med kampstart klokken 12.30.

Mest kommenterede nyheder