3POINT
Nyheder5. apr. 2018

Fisker måtte til frisøren midt i kampen: Gad ikke døje med det i en halv time

Kasper Fisker rev en hårelastik løs i en hovedstødsduel, og måtte ty til alternative midler hos holdets fysioterapeut, der klippede ham i pausen af opgøret mod

3point person
3point.dk5. apr. 2018

Kasper Fisker rev en hårelastik løs i en hovedstødsduel, og måtte ty til alternative midler hos holdets fysioterapeut, der klippede ham i pausen af opgøret mod SønderjyskE. Det var ikke en god kamp, Brøndby leverede torsdag aften, men alligevel sled holdet sig videre. Det vidner om kvalitet, mener holdets midtbanespiller Kasper Fisker. - Vi har mest kvalitet. Vi viser ikke den kvalitet i dag, men vi ved hvilken kvalitet vi besidder og det viser vi også til sidst. Det er derfor vi trækker det længste strå, selvom vi også må indrømme, at vi ikke spiller nogen god kamp, siger Fisker til 3point.dk. Fisker blev skiftet ind midt i anden halvleg, men mod slutningen kom han pludselig i uventede problemer. - Jeg er oppe i en hovedstødsduel, og så bliver mit hår lidt løst. Jeg har faktisk altid en ekstra elastik i strømpen, så jeg prøver at redde det den vej igennem, og så tænker jeg, at så må det bare af. Jeg prøvede at redde det, for det var lige før slutfløjt og jeg gad ikke døje med det i en halv time mere, så vil jeg hellere spille fodbold. Så måtte noget af håret af. Og det blev en noget alternativ frisør, der fik æren af at klippe elastikken ud af det lange garn. - Det er Morten, vores fysioterapeut. Det bliver nok ikke ham der skal klippe mig fremadrettet. Det vigtigste var bare at jeg kunne koncentrere mig om at spille fodbold. Hos 3point.dk håber vi, at Fiskers elastikker sidder bedre fast på søndag, når holdet tager imod Horsens.

Mest kommenterede nyheder