Fisker knokler på løbebåndet og kæmper med Mukhtar og Jung: Suspekt eller tysk gangster-rap
Kasper Fisker kæmper med Hany Mukhtar og Anthony Jung om hvad der skal spilles på anlægget i styrkerummet. Fisker sætter Suspekt på, mens de to tyskere er mere

Kasper Fisker kæmper med Hany Mukhtar og Anthony Jung om hvad der skal spilles på anlægget i styrkerummet. Fisker sætter Suspekt på, mens de to tyskere er mere til tysk gangster-rap, afslører midtbanespilleren. FOTO: Teis Markfoged Hvem styrer egentlig musikken i omklædningsrummet? I en trup med mange forskellige mennesker fra forskellige lande, kan der også være mange forskellige typer musiksmag og det er bestemt også tilfældet i Brøndby. Langtidsskadede Kasper Fisker har nu løftet lidt af sløret for, hvad der bliver spillet, når Brøndby-spillerne løfter jern i styrkerummet. Han skal selv gennem en mindre operation og kommer derfor til at bruge meget tid på løbebåndet frem til jul. Her er han klar til at tage kampen på musikanlægget op med Hany Mukhtar og Anthony Jung. LÆS OGSÅ: Ny mindre operation venter Kasper Fisker - De næste par uger bliver lidt mere stille end normalt på grund af operationen, men da skaden er så lang, så sætter det mig ikke umiddelbart tilbage og mit mål er stadig at komme i spil i slutningen af sæsonen, siger Fisker til klubbens hjemmeside. - Frem til jul vil genoptræningen stå på en masse løb indenfor på løbebåndet, og så kæmper jeg med Jung og Hany om, hvilken musik der spilles i træningsrummet; enten tysk gangster-rap eller Suspekt fra Vestegnen, og der vinder jeg og Suspekt heldigvis det meste af tiden. Kasper Fisker er oprindeligt fra Nørager i Jylland, men det er snart ikke til at mærke på ham mere. Han har fået Vestegnen under huden, må man sige!