Fisker: Kaster alt i ilden i de ti kampe
Kasper Fisker og Brøndby er klar til at kaste alt i ilden og give den maksimalt gas i de ti kommende kampe i mesterskabsspillet. Påsken er over os, men snart gå

Kasper Fisker og Brøndby er klar til at kaste alt i ilden og give den maksimalt gas i de ti kommende kampe i mesterskabsspillet. Påsken er over os, men snart går det løs. På mandag åbner Brøndby mesterskabsspillet i Superligaen med en udekamp mod AaB. Brøndby går ind i mesterskabsspillet som nummer et, men det er voldsomt tæt og Kasper Fisker glæder sig til ti afgørende kampe, hvor alle point gælder. Han glæder sig på den måde over den nye struktur, hvor mesterskabsspillet i denne sæson for alvor kommer til sin ret. - Jeg må sige, at jeg glæder mig som en sindssyg til at være en del af det her. Vi får 10 megafede kampe. Der er så meget at spille om, og det gælder hele truppen og for hele klubben. Det er super spændende. Det er her, man kan mærke, hvor fed den nye struktur også er. Den har fået meget kritik, men den er altså også super fed. Når den skal evalueres, må man også huske at rose den. Strukturen blev lavet, så der er mange kampe, der betyder noget. Der er kamp i toppen - også om at blive tre og fire, efter FCK er kommet i gang. Spændingen er i top, siger Kasper Fisker til tipsbladet.dk. Billetsalget til Brøndbys kampe - både ude og hjemme - er i fuld gang og det tyder på mange mennesker på lægterne, når Alexander Zornigers tropper skal i aktion. Fisker og co. er klar til at smide alt i ilden, fortæller han. - Det bliver fedt, og det glæder vi os meget til. Jeg har hørt, at der er blevet solgt en del billetter i Brøndby. Og der plejer at komme mange mennesker til vores kampe, både ude og hjemme. Nu er der så ekstra opmærksomhed. Vi skal finde vores bedste spil frem, og så kaster vi alt i ilden i de her 10 kampe. Brøndbys kamp mod AaB spilles på mandag klokken 18.00 i Aalborg.