3POINT
Nyheder7. jul. 2019

Fisker fik minutter i benene: Jeg mangler bare tempo

Kasper Fisker fik minutter i benene i lørdagens træningskamp mod Union Berlin. Nu mangler han bare tempo, siger han, og fortæller videre, at målet er at banke p

3point person
3point.dk7. jul. 2019

Kasper Fisker fik minutter i benene i lørdagens træningskamp mod Union Berlin. Nu mangler han bare tempo, siger han, og fortæller videre, at målet er at banke på til startopstillingen i løbet af den næste måneds tid. FOTO: Lasse Lagoni Midtbanespilleren Kasper Fisker fik lørdag eftermiddag længe ventede minutter i benene, da han blev skiftet ind for Brøndby i træningskampen mod Union Berlin. Det var sjældne minutter for Fisker og vist nok hans første siden vinterens træningslejr i Dubai. Det kunne godt mærkes i kroppen bagefter, fortæller Fisker, der synes han mangler tempo. - Det var dejligt først og fremmest. Men jeg må også være ærlig at sige, at det lidt var en tung følelse. Det var dejligt at komme ind og når vi havde bolden og lagde det høje pres, var det en god følelse, men i de minutter hvor vi stod passive og løb efter dem, kunne jeg godt mærke, at der manglede noget tempo i benene. Det syrede hurtigt til i mine ben, siger han til 3point.dk. - Jeg mangler bare tempo. Jeg skal løbe og have så mange minutter i benene som muligt. Det kan jeg godt mærke, at jeg mangler.

Vil banke på til startopstillingen

Midtbaneslideren erkender, at der nok går et par uger, før han er hvor han gerne vil være, men i løbet af den næste måneds tid er det hans mål, at han vil banke på til startopstillingen. - Der kommer måske til at gå et par uger. Inden kampen i dag følte jeg godt, at jeg kunne have startet og spillet 60 minutter. Så det er også altid lidt hårdt at komme ind i en kamp. Jeg føler, at jeg er ved at være der, men der går nok et par uger endnu. - Den næste måned skal jeg banke på til en startplads. Det er det, jeg går efter. Der er jeg klar til at Niels skal træffe et valg, så der handler det om jeg er god nok. Fisker ser sig selv passe godt ind på en af de to pladser som 8'er på Brøndby-midtbanen. - De to 8'er-positioner passer mig rigtig godt. Da jeg var i Randers, var jeg en meget mere boldfast spiller, end jeg var under Zorniger. Den del passer mig rigtig godt. Det er bestemt også noget, jeg godt kan se for mig. Fisker fortæller videre, at han overhovedet ikke mærker noget til den skade i foden, som holdt ham ude i foråret. Det eneste han mærker lige nu er resten af kroppen, fordi han er træt, men det er et godt tegn oven på en god pre-season, siger han.

Mest kommenterede nyheder