3POINT
Nyheder26. jun. 2017

Fisker: Fællesskabsfølelsen i Brøndby tiltaler mig meget

Kasper Fisker er skiftet til Brøndby, hvor der var mange ting, der gjorde klubben attraktiv. Blandt andet fansene og fællesskabsfølelsen. FOTO: Brøndby IF / bro

3point person
3point.dk26. jun. 2017

Kasper Fisker er skiftet til Brøndby, hvor der var mange ting, der gjorde klubben attraktiv. Blandt andet fansene og fællesskabsfølelsen. FOTO: Brøndby IF / brondby.com Kasper Fisker er ny mand på Vestegnen. Den 29-årige midtbanespiller har skrevet under på en tre-årig kontrakt med Brøndby. Det glæder den kreative og hårdtarbejdende midt, som for første gang træner med sine nye holdkammerater tirsdag. - Da det begyndte at blive meget konkret, begyndte jeg at håbe rigtig meget at det blev til noget. Jeg ønskede virkelig, at det skulle gå igennem. I løbet af lørdag-søndag fik jeg at vide, at nu var det helt sikkert og at vi skulle derover, var det med en rigtig god smag i munden og en glædesfølelse, siger Fisker til 3point.dk. Alexander Zorniger roste Fisker, da han spillede i Randers, og har også fortalt 3point.dk, at han ser ham som perfekt i systemet. Det synes Fisker også selv og Alexander Zorniger var én af grundene til at Fisker ville til Brøndby. - Det synes jeg også selv. En hidsig offensiv midt, som gerne vil skabe en masse chancer, og samtidig en energisk og arbejdsom midtbanespiller, som gerne vil genpresse højt på banen. Det er det, jeg er bedst til. Jeg føler bestemt også, at spillestilen passer mig godt. - Men der har været mange ting, der har haft indflydelse. Bestemt også at en så stor personlighed som Zorniger gerne ville have mig. Han er sindssygt vigtig for mit skifte. Men der har været flere ting, der har spillet ind for Fisker. Han glæder sig til at tørne ud for Brøndbys fans og kan godt lide den fællesskabsfølelse, der hersker omkring klubben. - Der er mange parametre, der spiller ind, og alle parametrene er positive. Zorniger er et af dem, men også fansene, at det er en stor klub og hvor meget klubben betyder for folk. Fællesskabsfølelsen omkring klubben tiltaler mig rigtig meget. Så hvordan bliver det at have Sydsiden i ryggen i stedet for mod sig? - Det bliver mega fedt! Jeg har altid nydt at spille på Brøndby Stadion, selvom Sydsiden har været imod. Men nu bliver det mega fedt. Jeg var så heldig at få lov at spille i Daniel Aggers hjemkomstkamp foran 26.000 tilskuere. Der vandt Randers godt nok 2-0, men det var en fuldstændig vild følelse at løbe ind dengang. Det bliver bare hver eneste hjemmekamp nu. Men ikke mindst også udekampene. - Der er rigtig mange grunde og fansene og fællesskabet i klubben er en af de helt store af slagsen. 29-årige Kasper Fisker har fået trøje nummer 8 i Brøndby.

Mest kommenterede nyheder