3POINT
Nyheder16. jul. 2017

Fisker efter storsejr: Vi skal fortsætte det hårde arbejde

Kasper Fisker var meget tilfreds med sit hold efter 4-0-sejren over FC Midtjylland. Han roser holdkammeraterne, og opfordrer til at fortsætte det hårde arbejde.

3point person
3point.dk16. jul. 2017

Kasper Fisker var meget tilfreds med sit hold efter 4-0-sejren over FC Midtjylland. Han roser holdkammeraterne, og opfordrer til at fortsætte det hårde arbejde. Kasper Fisker fik superligadebut for Brøndby i 4-0-sejren over FC Midtjylland. Han glæder sig over oplevelsen. - Jeg fik jo en lille smagsprøve i torsdags, men det var superfedt og en rigtig fed start. Jeg har spillet mange gange mod dem, og jeg har altid elsket at spille mod Brøndby her på stadion, for der er en fed stemning, men det er dobbelt så sjovt når de holder med en. - Vi var bare klart det bedste hold i dag, men det er bare sindsygt vigtigt at vi bliver ved med at arbejde benhårdt for det her, for det kræver det, hvis vi skal blive ved med at vinde. Men så kan vi også vinde over alle hold, hvis vi spiller på denne her måde. Men vi skal ikke tro, det kommer af sig selv fordi vi vinder 4-0 over Midtjylland. Fisker, der kom til fra Randers for tre uger siden, kan tydeligt mærke forskellen på det nye system, og det, han tidligere har spillet. - Det er hårdere at spille i det her system, kan jeg godt mærke. Det er også anderledes for mig i forhold til at spille kant. Det er en ny position i et nyt system, men jeg er allerede ved at vænne mig til det. Det bliver bedre og bedre. - Det der er anderledes er, at jeg hele tiden er med i det her presspil, og jeg skal hele tiden vurdere om jeg skal gå højre eller venstre, om jeg skal støde med frem eller blive tilbage. Man er meget mere involveret, og så skal det gå meget stærkere, når man har bolden. Han håber, Brøndby får så god en sæson som muligt, men nægter at lægge for meget i den førstepladsen, som klubben pt sidder på. - Selvfølgelig er det positivt, men bare i torsdags var der folk, der ville have et bedre resultat. Man skal bare hele tiden sørge for at arbejde, for det er det, der gør, at det her system fungerer. - Jeg kan starte med at sige, at jeg har vundet over Midtjylland, det plejer jeg ikke at gøre. Selvfølgelig kan vi også slå FCK i en kamp, men over en hel sæson? Det kræver, at vi arbejder benhårdt. Når folk kommer på Brøndby Stadion, skal vi kunne slå alle, men at sidde her og sige, at vi skal vinde DM fordi vi har vundet 4-0, det får I mig ikke til. Hvordan det udvikler sig, det må tiden vise. Skal Brøndby holde førstepladsen, kræver det også en sejr i næste Superligaopgør, når turen går til Farum.

Mest kommenterede nyheder