3POINT
Nyheder22. dec. 2017

Fisker: Det har været rigtig cool at komme til Brøndby

På trods af manglende spilletid, så er Kasper Fisker rigtig glad for at være kommet til Brøndby. Kasper Fisker var en stor profil i Randers FC, og fighteren fik

3point person
3point.dk22. dec. 2017

På trods af manglende spilletid, så er Kasper Fisker rigtig glad for at være kommet til Brøndby. Kasper Fisker var en stor profil i Randers FC, og fighteren fik også en god start i Brøndby, som han var glad for at skifte til. - Jeg synes det har været et fedt første halvår. Personligt startede jeg også rigtig godt med et mål i min første kamp. Det var en god start både på og uden for banen. Det har været rigtig cool at komme til Brøndby, udtaler han til 3point.dk - En af grundene til at jeg er så glad for at være her er, at vi har et rigtig godt omklædningsrum. Jeg er rigtig glad for at være i klubben og det er både i forhold til holdkammerater, fans og det hele, lyder det videre. Læs også: Fisker: Sejrene mod FCK har været højdepunkter Til trods for den fine start, så endte Kasper Fisker på grund af stærke præstationer fra Hany Mukhtar, Simon Tibbling og Besar Halimi at sidde en del ude i slutningen af efterårssæsonen. Det har dog ikke taget håbet fra ham. - Selvfølgelig ville jeg gerne have spillet noget mere her til sidst, men jeg er også kommet ind på et rigtig stærkt hold. Jeg har været rigtig glad for mit første halvår, udtaler Fisker, som mener, at han har noget at give til Brøndbys meget stærke midtbane; - Det synes jeg. Jeg lavede selvfølgelig mange assists i starten, da jeg spillede og var fast mand. Det er det, jeg skal bidrage med. Det er en stor del af mit spil ud over det hårde arbejde. Jeg skal lave assists og være afgørende på den sidste tredjedel. Det synes jeg, at jeg har udført fint. Men jeg kan selvfølgelig også godt gøre det bedre. Det er også derfor, jeg ikke spiller. Der er andre der har været rigtig afgørende på den plads, jeg spiller. 29-årige Kasper Fisker har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2020.

Mest kommenterede nyheder