Fisker: Blev sjovt i skoven til sidst alligevel
Brøndby fik en forløsende sejr mod Hobro på udebane og så endte det alligevel med at blive en sjov dag i skoven, fortæller Kasper Fisker. Brøndby var søndag aft

Brøndby fik en forløsende sejr mod Hobro på udebane og så endte det alligevel med at blive en sjov dag i skoven, fortæller Kasper Fisker. Brøndby var søndag aften på en vanskelig opgave i Hobro. Det så også svært ud ved pausen, da Alexander Zornigers mandskab gik til pause nede med 1-0. Gæsternes spil blev dog bedre i anden halvleg og de formåede at lægge langt mere tryk på hjemmeholdets felt. Benedikt Röcker fik udlignet og i overtiden sikrede Kamil Wilczek tre point til Vestegnen. Kasper Fisker kunne notere sig for to assists og så endte det alligevel med at blive en sjov dag i skoven. - Første halvleg efterlod en med lortetanker. Det var ikke godt nok. De første ti minutter var fint, men så faldt det lidt fra hinanden og ved pausen var det måske fuldt fortjent, at Hobro førte. I anden halvleg viser vi den klasse vi skal. Den eneste klasse vi ikke viser, er at vi ikke scorer på vores chancer. Men det kan være skide ligemeget nu, for nu vandt vi sgu, sagde Fisker til TV3+ umiddelbart efter kampen. - Det er meget forløsende. Folk begyndte lidt at tale om det med udebanen og inden kampen i dag spillede Hobro 'Der er så fuld af sjov inde i en skov', så de var også godt klar over det, men det blev sjovt i skoven til sidst alligevel. Kasper Fisker og holdkammeraterne har nu 18 point efter de første ti spillerunder i Superligaen.