3POINT
Nyheder19. maj 2020

Fire U/19-spillere får forlænget og forfremmes til U/20-spillere

Brøndby IF har valgt at forlænge fire af U/19-spillernes kontrakter, således at de fremover også er tilknyttet Brøndby IF. De nye U/20-spillere har fået endnu e

3point person
3point.dk19. maj 2020

Brøndby IF har valgt at forlænge fire af U/19-spillernes kontrakter, således at de fremover også er tilknyttet Brøndby IF. De nye U/20-spillere har fået endnu et år til at bevise, at de fortjener en plads i Superliga-truppen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Normalt vurderer en fodboldklub sine talenter efter endt tid som U/19-spiller - fortjener spilleren en plads i klubbens Superliga-trup eller skal de videre i systemet? Men sådan bliver det ikke for fire af Brøndbys egne unge talenter. For Emil Staugaard, Jagvir Singh Sindhu, Andreas Pyndt og Jacob Rasmussen har alle underskrevet en et-årig kontraktforlængelse, som gør dem til U/19-spillere. Det meddeler Brøndby IF. Klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, forklarer den alternative tilgang således: - Sædvanligvis har man jo to år som U19-spiller, hvorefter man så enten overgår til Superliga-truppen, eller man siger farvel til hinanden. Nøglehullet er ikke stort, og der er nogle gange, hvor man kan se et potentiale, som har brug for at blive forædlet yderligere et år, før man kan tage springet, siger "CV" til Brøndbys hjemmeside, og fortsætter: - Nogle folkeskoleelever tager også 10. klasse med, før de er parat til at tage næste skridt. Vi har p.t. fire spillere i U19-truppen, som står til at stoppe her til sommer, men hvor vi har vurderet, at der er noget potentiale, som vi gerne vil arbejde videre med, og vi holder døren åben for at flere kan få den mulighed. De fire spillere har derfor fået en 1-årig U20-kontrakt hver, som betyder, at de i næste sæson fortsat vil være en del af U19-truppen i Brøndby Masterclass, og der har de så muligheden for at overbevise os om, gennem træninger og reserveholdskampe med Superliga-truppen, at de er klar til Superligaen. På 3point.dk følger vi naturligvis de fire spilleres udvikling nøje.

Mest kommenterede nyheder