3POINT
Nyheder10. dec. 2017

Fire magiske dage i Parken: Vi styrede det hele, og vi var klart bedre end FCK

I løbet af december tager 3point.dk en tur ned af memory lane, og kigger på 24 af de mest legendariske kampe i Brøndby IF's historie. I dag kigger vi nærmere på

3point person
3point.dk10. dec. 2017

I løbet af december tager 3point.dk en tur ned af memory lane, og kigger på 24 af de mest legendariske kampe i Brøndby IF's historie. I dag kigger vi nærmere på to kampe, der blev spillet indenfor fire dage, og som satte en tyk streg under, at Brøndby IF var det absolut bedste fodboldhold i Danmark. I går hørte vi i julekalenderen om det allerførste derby mellem Brøndby IF og FC København. I dag tager vi jer lidt frem i tiden til to derbys, der i allerhøjeste grad var med til at vise hvor skabet skulle stå – og det var ikke på Østerbro. Tingene havde nemlig artet sig således, at de to ærkerivaler skulle møde hinanden to gange på blot fire dage. Først i pokalfinalen torsdag den 21. maj 1998, og søndag den 24. maj gjaldt det så Superliga-opgøret mellem de to. Fire dage forinden var Brøndby blevet danske mestre for ottende gang med 0-0 hjemme mod Silkeborg. Alligevel var det toptændt Brøndbyhold der kom til Parken, for FCK – dem ville man for alt i verden ikke tabe til. - Rivaliseringen var lige så stor dengang som i dag. De var de nye, der satsede stort og proppede en masse penge i det, og vi var en traditionsklub. Vi kom fra et arbejdermiljø, hvor de var en finere kreds, så der var stor rivalisering allerede dengang, både på og udenfor banen, husker Bent ”Turbo” Christensen Arensøe. Først gjaldt det som sagt pokalfinalen, hvor Brøndby IF kunne sikre sig The Double for første gang i klubbens levetid. Brøndby stillede op i følgende opstilling:Mogens KroghSøren Colding, Per Nielsen, Kenneth Rasmussen, Kim Vilfort Jesper Thygesen (’78 Bent Christensen), Kim Daugaard (’84 Thomas Lindrup), John ”Faxe” Jensen, Ole BjurBo Hansen (’73 Allan Ravn), Ebbe SandMen det gik ikke helt så let, husker Kim Vilfort. - Som jeg husker det, har vi marginalerne på vores side. Det er en lidt tæt kamp, og selvom vi får en forrygende start, er det først til sidst, vi har følelsen af, at den er hjemme. The Double var sikker! Men hjemme, det var den! Brøndby IF vandt hele 4-1, og var dermed ubetinget Danmarks bedste fodboldhold. Sidste mål blev sat ind af Bent Christensen, som netop var blevet indskiftet. - Det var jo et ret let mål. Der var andre der havde gjort arbejdet, så jeg skulle bare sætte indersiden på den, husker ”Turbo”, og Kim Vilfort stemmer i. - Den kamp var jo den vigtigste af de to. Det vigtigste for mig var at vi vandt The Double, for det havde jeg ikke prøvet, og at det så skete i min sidste sæson på topplan, det var en stor ting. Netop fordi det var Kim Vilforts sidste sæson, står de to kampe mod FC København tydeligt i hans erindring. - De to kampe fylder mest i mit hoved i forhold til at vi selvfølgelig vandt de to fantastiske kampe. Men det var samtidig for mig vigtigt at få sluttet karrieren af på toppen og den rigtige måde. Man vil gerne stoppe på det rigtige tidspunkt, og det føler jeg, jeg gjorde med en Double, hvor jeg ikke bare sad og så på fra bænken. Gentagelsen af pokalfinalen Den næste kamp havde ikke samme resultatmæssige betydning, men alligevel betyder et derby meget – også for spillerne, der leverede endnu en stærk indsats fire dage senere. Til den kamp var der roteret en del i startopstillingen:Mogens KroghSøren Colding, Per Nielsen, Kenneth Rasmussen, Kim VilfortThomas Lindrup (’46 Thomas Thøgersen), Anders Bjerregaard, Mikkel Jensen, Jesper Thygesen (’87 Auri Skarbalius)Bent Christensen (’60 Bo Hansen), Ebbe SandMen på trods af den nye startopstilling, var resultatet præcis det samme. 4-1 i Parken igen. - Det var fantastisk jo. To gange 4-1 indenfor fire dage. Det beviste, at vi var de store, og det var os der ligesom var der. Vi styrede det hele og vi var bare bedre end FC København, fortæller Bent Christensen. Og så store sejre kræver selvfølgelig store fejringer. - Det var på en helt anden måde end vi var vant til. Dels fordi betydningen var abnormt stor, men følelsen af, at man havde nogle store danske kampe, det var noget helt nyt. Følelsen af at have gjort noget stort mod et dansk hold. - Stemningen var euforisk, men vi hyggede os samtidig rigtig godt sammen. Vi fejrede det behørigt, for det var en kæmpe ting at gøre det dér mod FC København, og så endda to gange på fire dage. 21. maj 1998: FC København - Brøndby IF 1-4 6. minut: 0-1 Bo Hansen 32. minut: 0-2 Ebbe Sand 36. minut: 1-2 Peter Nielsen 53. minut: 1-3 Jesper Thygesen 81. minut: 1-4 Bent Christensen Tilskuertal: 41.044 24. maj 1998: FC København - Brøndby IF 1-4 29. minut: 0-1 Bent Christensen 31. minut: 1-1 David Nielsen 61. minut: 1-2 Søren Colding 81. minut: 1-3 Bo Hansen 90. minut: 1-4 Kim Vilfort Tilskuertal: 33.124

Mest kommenterede nyheder