3POINT
Nyheder15. jan. 2018

Fire Brøndby-spillere vender hjem fra landsholdsopgaver

Christian Nørgaard, Frederik Rønnow, Johan Larsson og Hjörtur Hermansson støder til truppen, efter de er vendt hjem til Danmark fra ligalandsholdsture. Brøndby-

3point person
3point.dk15. jan. 2018

Christian Nørgaard, Frederik Rønnow, Johan Larsson og Hjörtur Hermansson støder til truppen, efter de er vendt hjem til Danmark fra ligalandsholdsture. Brøndby-truppen, der mødte ind den 8. januar, er i fuld sving med forberedelserne frem mod Derby i DBU Pokalen den 4. februar på udebane mod FCK. Dog har Nørgaard, Rønnow, Larsson og Hermansson ikke været at finde i truppen, da de har været afsted med deres respektive landshold. Christian Nørgaard og Frederik Rønnow fik rigeligt med spilletid, da de var med Danmarks ligalandshold i Abu Dhabi, hvor de blandt andet nåede at spille en kamp mod Johan Larsson og det svenske ligalandshold. Larsson spillede hele kampen og var anfører for svenskerne i en kamp, som den udlejede Silkeborg-angriber Gustaf Nilsson som bekendt afgjorde dybt inde i overtiden til en 1-0-sejr til vores svenske naboer. Læs også: Per Bjerregaard: En fornøjelse at se Brøndby nu Hermansson har været med Islands landshold i Indonesien, hvor Hermansson var med fra start, da værterne blev besejret hele 6-0 af islændingene i deres første kamp. Brøndby-mandskabet er dermed fuldtallig igen, og du har mulighed for at se de fire hjemvendte spillere og resten af truppen i aktion nu på onsdag, når Fremad Amager gæster Brøndbys bane 1 klokken 14.

Mest kommenterede nyheder