Fiorentina og Nørgaard ude af Europa League
CAS har givet AC Milan medhold i en appelsag mod UEFA. Det betyder, at Fiorentina - og dermed også Christian Nørgaard - går glip af europæisk fodbold i denne sæ

CAS har givet AC Milan medhold i en appelsag mod UEFA. Det betyder, at Fiorentina - og dermed også Christian Nørgaard - går glip af europæisk fodbold i denne sæson. Grunden til, at Nørgaard-skiftet fra Brøndby til Fiorentina, gik så hurtigt igennem, skyldes formentlig for en stor del, at Firenze-klubben ville have, at midtbaneprofilen skulle være spilleberettiget, når Fiorentina i næste uge planmæssigt skulle træde ind i kvalifikationen til Europa League. Det skal de så ikke alligevel. Baggrunden er, at Fiorentina kom med, fordi AC Milan for noget tid siden blev suspenderet fra turneringen af UEFA for ikke at overholde de økonomiske retningslinjer. Den dom appellerede milaneserne, og de har nu fået medhold i CAS - den internationale sportsdomstol - og genindtræder derfor i Europa League.LÆS OGSÅ: De seedede i 3. kvalifikationsrunde til UEFA Europa League Det betyder, at Fiorentina - og Christian Nørgaard - ryger ud, og deres plads overtages af Atalanta, som ellers var direkte i gruppespillet. Den direkte plads går nu til AC Milan. Det får samtidig indvirkning på seedningen til kvalifikationens 4. og sidste runde. Artiklen her er nu opdateret med ændringen.