3POINT
1753050871-_A7R4108.jpg

Teis Markfoged

Nyheder20. jul. 2025

Filip Bundgaard efter to mål: Det handler bare om at holde hovedet koldt

Filip Bundgaard greb chancen som 9’er og kvitterede med to mål i sejren over Silkeborg. Efter kampen talte han om forløsning, hårdt arbejde i modgang og sin tro på, at han kan lykkes i alle tre offensive positioner.

3point person
Kasper Pedersbæk20. jul. 2025

Filip Bundgaard havde ikke blot fået chancen fra start, men også en ny rolle i Brøndbys offensiv, da han søndag mod Silkeborg blev placeret som 9’er – og svarede igen med to mål i en stærk præstation. Efter kampen var det en rørt og stolt Bundgaard, der satte ord på følelserne:

– Jeg tror bare… det er forløsningen, lød det om jubelscenen efter scoringen til 1-0.

– De følelser der går gennem kroppen… Det er svært at beskrive. Især fordi det er foran Sydsiden.

At blive omfavnet af og juble sammen med holdkammeraterne betød noget særligt for den 20-årige offensivspiller:

– Det er fedt, det betyder noget. Det giver mig energi og selvtillid at jeg får succes.

Bundgaard har i længere tid måtte nøjes med en reserverolle, men han har ikke mistet troen på sig selv:

– Jeg har altid haft troen på egne evner, jeg har aldrig været i tvivl, også i de svære perioder, som det sidste halve år. Jeg har altid hængt i og set det positive selvom det har været svært ikke at spille så meget.

– Jeg har fokuseret meget på at udvikle mig og brugt meget tid på træningsbanen på at blive den bedste version af mig selv.

I kampen mod Silkeborg blev Bundgaard brugt centralt i front med Clement Bischoff og Nicolai Vallys på flankerne:

– I dag spillede jeg 9’er, det fungerede godt, jeg havde Bischoff og Vallys på siderne.

Selv om han ikke er den klassiske 9’er-type, mener han, at han kan løfte opgaven i midten:

– Jeg føler jeg kan spille som 9’er også – generelt alle tre pladser oppe foran.

– Men jeg tror også, at når man tænker på en 9’er, så tænker man på én der er stor og kan heade ind, eller som Kvistgaarden, der er meget dynamisk og løber dybt.

– Jeg ved det ikke, hvorfor 9’er-pladsen ikke skulle passe til mig, men jeg kan ikke styre andres holdninger. Jeg gør bare det bedste jeg kan.

Og det har været målet gennem hele opstarten:

– Jeg er blevet sat på den plads i preseason, hvor jeg har haft en god periode.

Trods opmærksomhed og forventninger forsøger Bundgaard at holde fokus på det sportslige:

– Al mediesnakken om mig påvirker mig ikke, jeg holder det ude og fokuserer bare på at gøre det godt.

– Det handler bare om at holde hovedet koldt.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder