Festersen: Vi strutter af selvtillid
Brøndby har i denne sæson slået FC Vestsjælland 2 gange med en samlet målscore på 6-0. Alligevel tror søndagens modstander på en sejr. Det fortæller bundholdets

Brøndby har i denne sæson slået FC Vestsjælland 2 gange med en samlet målscore på 6-0. Alligevel tror søndagens modstander på en sejr. Det fortæller bundholdets helt store profil Rasmus Festersen til 3point.dk Brøndby skal ikke regne med en let opgave i søndagens opgør mod FCV. De har nemlig lært af sæsonens to første nederlag, og er samtidig inde i en god periode. -Den sidste kamp i Slagelse var der foråret vendte for os efter vores forfærdelige start. I den kamp fortjente vi også point, synes jeg. I sidste kamp på Brøndby stadion kunne vi slet ikke modstå det pres, som de satte os under. Vi lærte der, at vi skal yde en toppræstation, hvis vi ikke skal have en røvfuld, fortæller topscoreren til 3point.dk. Han peger samtidig på nøglepunkterne for succes for holdet fra Slagelse. -Jeg tror, at mod, indstilling og en smule held kan vinde kampen for os. Spiller for spiller har Brøndby et bedre hold, så vi skal slå dem kollektivt. Netop Festersen er et varmt navn på rygtebørsen, og han er flere gange blevet nævnt som en mulig tilgang i Brøndby. Han fortæller til 3point.dk at han er smigret over interessen, men at udlandet har førsteprioritet. -Jeg vil gerne et skridt op i forhold til bunden af superligaen, og der er Brøndby selvfølgelig interessant. Jeg er stolt over at blive sat i forbindelse med Brøndby, men jeg vil også gerne have oplevelsen af en fodboldkarriere i udlandet sammen med min familie, da det nok er sidste skud i bøssen for mig, hvis jeg skal prøve det. Om det bliver til succes for Festersen og resten af FCV-holdet på Brøndby Stadion, vil vise sig når kampen fløjtes i gang på søndag kl. 17.