3POINT
Nyheder11. okt. 2019

Fernando Torres er ny Brøndby-fan: Klubbens fans skabte en stemning som matcher derbies i Madrid, Liverpool, London og Milano

Fernando Torres var i søndags til derby, hvor Brøndby som bekendt slog FCK med 3-1. Spanieren betegner sig som Brøndby-fan nu, og han vurderer, at stemningen so

3point person
3point.dk11. okt. 2019

Fernando Torres var i søndags til derby, hvor Brøndby som bekendt slog FCK med 3-1. Spanieren betegner sig som Brøndby-fan nu, og han vurderer, at stemningen som Brøndbys fans skabte kan sammenlignes med derbies han har spillet i Madrid, Liverpool, London og Milano. Foto: Lasse Lagoni Det var lidt af en overraskelse for Brøndbys fans, da Fernando Torres pludselig blev set uden foran Brøndby Stadion, hvor han også poserede med fans. Den tidligere Atletico Madrid-, Liverpoo-l, Chelsea-, AC Milan- og Sagan Tosu-angriber fik også en rundtur af Jan Bech Andersen før de to så kampen sammen. Torres har tidligere haft hjemmebane på Vicente Calderón, Anfield, Stamford Bridge og San Siro, og den tidligere vinder af både EM og VM vurderer, at Brøndbys fans matchede stemningen fra derbies, som han har oplevet som spiller. Det fortæller han eksklusivt til 3point.dk, og Torres afslører også, at han nu er Brøndby-fan. - Jeg havde en fantastisk weekend i solrige København, hvor derby var højdepunktet i forbindelse med besøget. Hvilken oplevelse! Brøndbys fans ved virkelig, hvordan man skaber en helt fantastisk atmosfære som 100% matcher de derbies, som jeg har oplevet i Madrid, London, Liverpool og Milano. De danske fans er flinke og høflige og jeg vil gerne takke dem alle. Jeg ønsker Brøndby og deres fans alt det bedste for resten af denne sæson. Her har I en ny Brøndby-fan. Forza Brøndby!!!!, udtaler Fernando Torres eksklsuivt til 3point.dk. Grunden til at Fernando Torres besøgte Danmark skyldes hans partnerskab med Jan Bech Andersen, som har investeret i Nine Fitness. Fernando Torres har indtil videre tre fitnesscentre i Madrid, hvor fokus er på at skabe balance mellem glæde, kærlighed og hårdt arbejde. Det er Jan Bech Andersen, som har formidlet citatet fra Fernando Torres til 3point.dk.

Mest kommenterede nyheder