3POINT
Nyheder19. maj 2020

Fem udskiftninger per kamp tillades i Superligaen

I resten af 2019/2020-sæsonen bliver det tilladt at skifte fem spillere per kamp i stedet for de nuværende tre. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superliga-bol

3point person
3point.dk19. maj 2020

I resten af 2019/2020-sæsonen bliver det tilladt at skifte fem spillere per kamp i stedet for de nuværende tre. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Superliga-bolden ruller snart igen, men under helt andre omstændigheder, end vi har været vant til. Andre steder i Europa har man blandt andet implementeret en regelændring, hvor man må foretage fem udskiftninger per kamp og det bliver nu også tilfældet i de to bedste danske rækker. Det meddeler Divisionsforeningen i en pressemeddelelse. Det bliver altså tilladt at indskifte fem spillere i en kamp, men det skal ske over tre omgange. Vil man derfor bruge alle fem udskiftninger i en kamp, skal man to gange skifte dobbelt. - Beslutningen er taget efter dialog med klubberne og truffet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Det er for at beskytte klubberne og spillerne bedst muligt i den her ekstraordinære situation, hvor vi ikke kender den fulde effekt af at starte op igen efter en længere pause. Det skal sikre den bedst mulige afslutning på sæsonen, siger Claus Thomsen fra Divisionsforeningen i pressemeddelelsen. Reglen gælder for resten af denne sæson.

Mest kommenterede nyheder