3POINT
Nyheder11. dec. 2018

Fem ting vi lærte af Brøndbys sejr over Vejle

Brøndby hentede Superliga-sejr nummer fire i træk med en 2-1-sejr over Vejle. Men hvad lærte vi egentlig af kampen? Vi har fundet fem ting. FOTO: Lasse Lagoni B

3point person
3point.dk11. dec. 2018

Brøndby hentede Superliga-sejr nummer fire i træk med en 2-1-sejr over Vejle. Men hvad lærte vi egentlig af kampen? Vi har fundet fem ting. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby hentede søndag aften Superliga-sejr nummer fire på stribe, da Vejle blev besejret med 2-1 i Nørreskoven. Men hvad kan vi egentlig tage med af lærdom fra kampen? Vi har samlet fem punkter. Johan Larsson vil blive savnet, hvis han smutter Anføreren står til kontraktudløb om under en måned. Hans formkurve har været opadgående i hele efterårssæsonen og mod Vejle leverede han igen en stærk præstation. Han lagde en fremragende assist til Mikael Uhres afgørende mål, men var også manden, der med et hidsigt tilbageløb, bremsede en stor Vejle-chance ved at blokere skuddet. Derudover leverede han de hidsige presløb, som er så kendetegnende for svenskeren. Bedst eksemplificeret ved et vanvittigt helbanepres, hvor Larsson til sidst endte helt oppe ved keeperen. Det bliver svært at erstatte Larsson en-til-en og der venter Jens Martin Gammelby et par store støvler at udfylde, hvis det, som det lugter af, ender med exit fr Johan Larsson. Mikael Uhre er på rette vej Mikael Uhre har haft svært ved at tilkæmpe sig en fast plads i Brøndby-angrebet i dette efterår. Søndag var Hany Mukhtar foretrukket før ham i angrebet, men det lod han sig tydeligvis ikke gå på af. For da han kom ind fra anden halvlegs start, var det med masser af energi og vilje. Han blev som bekendt også matchvinder og havde en stor andel i Brøndbys comeback. Efter kampen sagde Alexander Zorniger, at Uhre har basen på plads, men endnu mangler at have energi nok til at spille en hel kamp i Brøndby-stilen. Han var udmattet efter 35 minutter, sagde cheftræneren. Så vi kan konkludere, at Uhre er på rette vej. Det bliver spændende på søndag, for der skal Brøndby finde målene uden en karantæneramt topscorer Wilczek. Eksperimentet med Mukhtar som angriber mislykkedes Det er sket et par gange før, så vidt jeg husker, at Zorniger har stillet med Mukhtar i angrebet. I hvert fald gjorde han det i en udekamp mod Hajduk Split, hvor det bestemt ikke var en succes og det var det heller ikke, da han forsøgte sig med eksperimentet i Nørreskoven. Mukhtar kommer slet ikke til sin ret i angrebet og i Vejle var han alt for lidt involveret. Mukhtar er bedst, når han er på bolden og kan sætte sine holdkammerater op, eller i hvert fald når han kan modtage bolden og vende med den inde centralt. Han skal spille 10'er eller 8'er, det kan der ikke herske tvivl om. Kaiser hjælper på balancen Alexander Zorniger var med til at ændre kampen til Brøndbys fordel i søndags og det gjorde han blandt andet med to indskiftninger i pausen. Den ene var Mikael Uhre og den anden var Dominik Kaiser. Sidstnævnte kom ind og hjalp med balancen på Brøndby-midtbanen og gæsterne kom langt bedre i kontrol. Kaiser var bestemt ikke iøjnefaldende, men det var måske lige netop det, Brøndby havde brug for. Lasse Vigen spillede en flot kamp. Både han, Simon Tibbling og Besar Halimi er midtbanespillere, der er gode på bolden og godt kan lide at tage flere berøringer. Her er Kaiser en anden type og han skiller sig hurtigt af med den. Det er sjældent spektakulært, men det skabte balance og var nødvendigt mod Vejle. Kaiser er i karantæne mod Vendsyssel, så kommer ikke i kamp mere i år. Sejre klinker ikke alle skår Fem sejre i træk lyder umiddelbart godt, men sejre klinker ikke alle skår. Det så vi efter kampen, hvor Alexander Zorniger var i diskussion med en lille gruppe fans. Zorniger lægger ikke skjul på, at han ikke har behov for at være elsket af alle, men at han træffer beslutninger for at vinde fodboldkampe, for det er det, han er ansat til. Men forhåbentlig bliver skårene klinket inden årets sidste kamp på søndag, hvor der forhåbentlig kommer rigtig mange tilskuere på stadion, så alle kan få en fest og få ønsket hinanden god jul.

Mest kommenterede nyheder