FCN-stopper: Vandt to kampe i Brøndby sidste forår og vi kan gøre det igen
Victor Nelsson og resten af FC Nordsjælland-mandskabet tror på en sejr på Brøndby Stadion søndag. De har gjort det før og kan gøre det igen, mener midtstopperen

Victor Nelsson og resten af FC Nordsjælland-mandskabet tror på en sejr på Brøndby Stadion søndag. De har gjort det før og kan gøre det igen, mener midtstopperen. Søndag aften står Brøndby IF og FC Nordsjælland for anden weekend i træk over for hinanden i Superligaens mesterskabsspil. Denne gang står opgøret på Brøndby Stadion. I seneste opgør endte det med en 4-3-sejr til Brøndby i en hæsblæsende affære, men det unge FCN-hold kommer med stor tro på tingene og Victor Nelsson, der vender tilbage efter at have afsonet karantæne, tror på en sejr på Brøndby Stadion. – Vi scorede tre mål mod dem i søndags, og gør vi det igen, skal det give point. Der var både gode og dårlige ting i den kamp for os, og vi må prøve at tage det bedste med os. Vi kommer med ny tro på vore muligheder og masser af energi. Vi vandt to kampe i Brøndby sidste forår og kan gøre det igen, siger han til fcn.dk. Der er kampstart i Brøndby på søndag klokken 18.00.