FCN-midt: Vi ligger ikke dårligt til Brøndby selvom vi ikke har vundet siden 2017
Magnus Kofod Andersen mener, at Brøndby er stærke i deres genpres, og FCN skal have kampen til at foregå på deres præmisser. Midtbane-spilleren mener ikke, at F

Magnus Kofod Andersen mener, at Brøndby er stærke i deres genpres, og FCN skal have kampen til at foregå på deres præmisser. Midtbane-spilleren mener ikke, at FCN ligger dårligt til Brøndby. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby skal søndag møde FCN, som de blå/gule ikke har tabt til siden 2017, men grundet denne artikels jinx, så vil det formentligt ske. Hjemmeholdets Magnus Kofod Andersen vil have spillet til at foregå på tigernes præmisser. – Brøndby IF er utroligt stærke i deres genpres, og er også begyndt at spille med en masse boldfaste spillere. Så det handler om, at vi skal ud og kontrollere kampen så hurtigt som muligt. Vi skal forsøge at få fat på bolden, så vi kan spille vores eget spil. For vi er allerbedst, når kampen foregår på vores præmisser, udtaler han til fcn.dk og fortsætter; – Jeg synes faktisk ikke, vi ligger dårligt til Brøndby IF. Også selvom vi ikke har vundet siden 2017. Nu har jeg været med i rigtig mange af de her kampe. Jeg sad også på bænken, sidst vi slog dem, husker jeg. Og jeg synes altid, vi spiller utroligt tætte kampe mod Brøndby IF. Der er også flere af de her kampe, som vi ikke har vundet, men hvor vi føler, at sejren burde have været vores. Søndag kl. 18.00 er der kampstart. 3point.dk dækker kampen.