FCN-midt: Brøndby har to-tre procent mere end alle andre hold
Brøndby har to-tre procent mere end de andre hold lige nu, lyder det fra FC Nordsjællands midtbanespiller Magnus Kofod Andersen. Brøndby besejrede søndag aften

Brøndby har to-tre procent mere end de andre hold lige nu, lyder det fra FC Nordsjællands midtbanespiller Magnus Kofod Andersen. Brøndby besejrede søndag aften FC Nordsjælland med 3-1 på Brøndby Stadion og det var anden søndag i træk, de blågule gjorde det onde ved Kasper Hjulmands tropper. Den unge FC Nordsjælland-midtbanespiller Magnus Kofod Andersen synes han og holdkammeraterne var godt med i perioder, men Brøndby har bare to-tre procent mere end alle andre, siger han. - Vi mødte et rigtig godt spillende Brøndby-hold. Vi leverede også selv en fin arbejdsindsats, men Brøndby er rigtig gode og har bare to-tre procent mere end alle andre hold, og det viste de også i denne kamp, siger Kofod Andersen til bold.dk. - De var skarpere på deres chancer og mere ivrige i deres pres. Der manglede vi lidt i forhold til dem. Vi er ikke så gode til at udnytte vores chancer som i første halvdel af sæsonen. Det er en lidt ærgerlig følelse, men vi må bare kigge fremad. Næste opgave for Brøndby er en udekamp mod FC København, mens FC Nordsjælland skal en tur til Herning og møde FC Midtjylland.