3POINT
Josip Radosevic og Kamaldeen Sulemana

Teis Markfoged

Nyheder23. maj 2021

FCN-assistent før mandag: Det bliver voldsomt, for der kommer virkelig til at være et voldsomt tryk

FCN-assistenttræner Frank Hjortebjerg forventer, at kampen mellem Brøndby og FCN mandag bliver en voldsom oplevelse for gæsternes spillere, da der kommer et tryk på dem fra Brøndbys fans

3point person
3point.dk23. maj 2021

FCN's unge spillere kan forvente en unik oplevelse efter en lang periode uden tilskuere. Nemlig et Brøndby Stadion med fans, som vil skabe et tryk. Det vurderer FCN-assistent Frank Hjortebjerg.

– Det bliver jo en helt unik oplevelse. Det bliver voldsomt, for der kommer virkelig til at være et voldsomt tryk. Vi smagte jo lidt på det i den første kamp derinde, hvor der var tilskuere. Der var nogen, der fik smag på, hvad det her tryk kan gøre. Det er en anden halvleg, hvor vi jo bliver blæst godt tilbage, og ender med at tabe efter at være foran 2-0 i pausen. Så der fik vi en forsmag på det, for det bliver i hvert fald ikke mindre voldsomt på mandag, udtaler Hjortebjerg til FCN's pocast "Hjortebjergs optakt", som du kan lytte til her.

– Jeg tror, det allermest afgørende aspekt bliver, hvordan vi håndterer den kulisse og den kamp, som vi står overfor. Hvor meget vi evner at stadig være os selv og stadig gøre det, som vi er gode til. Det er derfor, det bliver så enormt interessant og spændende. Jeg er rimelig sløj til at råbe, selvom jeg prøver hver eneste dag at blive dygtig til det, men uanset hvor meget jeg end måtte råbe og lægge tryk på drengene i forberedelserne ude på træningsbanen, så kan jeg aldrig skabe noget, der bare minder om det, der kommer til at ske.

Brøndby - FCN spilles mandag 17.00.

Mest kommenterede nyheder