FCM-træner storroser Zorniger og Bech: De har lavet et fremragende stykke arbejde
Forud for den spændende mesterskabskamp i foråret roser FC Midtjyllands cheftræner nu Brøndbys ditto. Jess Thorup mener, at Alexander Zorniger har gjort et frem

Forud for den spændende mesterskabskamp i foråret roser FC Midtjyllands cheftræner nu Brøndbys ditto. Jess Thorup mener, at Alexander Zorniger har gjort et fremragende stykke arbejde. To af de hold, der med sikkerhed kommer til at kæmpe hårdt om det danske mesterskab i forårssæsonen, er FC Midtjylland og Brøndby IF. Nu er der ros fra førstnævnte til sidstnævnte, da Jess Thorup fortæller om stor respekt for det arbejde, Alexander Zorniger har udført i Brøndby. - Brøndby gør det godt, og Zorniger gør det fantastisk. De har lavet et fremragende stykke arbejde. De har nået et niveau, de ikke har været på i mange år. Jeg giver ham stor kredit for det Brøndby-hold og det arbejde, de har lavet, siger Jess Thorup til Tipsbladet og fortsætter: - Det er også fremragende arbejde af Troels Bech, der fandt Zorniger og har givet ham gode arbejdsbetingelser. Zorniger har fået lov at pege på spillere, der passede i systemet, og de har efterhånden skiftet et helt hold, så hele truppen passer til spillestilen. De har gjort alt for at skaffe de bedste muligheder, Troels Bech og Alexander Zorniger, både i transfervinduerne og i måden at spille fodbold på. I skrivende stund er FC Midtjylland på Superligaens førsteplads, ét point foran Brøndby IF.