3POINT
Nyheder10. maj 2019

FCM regner med at sælge mellem 10.000 og 13.000 billetter til pokalfinalen

FC Midtjylland forventer at sælge mellem 10.000 og 13.000 billetter til pokalfinalen. Brøndby har for længst solgt alle sine billetter og de neutrale afsnit er

3point person
3point.dk10. maj 2019

FC Midtjylland forventer at sælge mellem 10.000 og 13.000 billetter til pokalfinalen. Brøndby har for længst solgt alle sine billetter og de neutrale afsnit er også udsolgt. FOTO: Teis Markfoged Hvis man er Brøndby-fan og endnu ikke har fået billetter til pokalfinalen, så skal man håbe på at falde over billetter, der kommer til salg via medfans. Brøndbys billetter og billetterne i de neutrale afsnit til finalen er nemlig blevet revet væk og har længe været udsolgt. Der er dog stadig billetter til salg, men det er FC Midtjyllands billetter. Midtjyderne regner med at sælge et sted mellem 10.000 og 13.000 billetter, siger kommerciel direktør i FCM, Jacob Jørgensen, til tipsbladet.dk. - Jeg vil gætte på, det ligger omkring 10.000 nu her. Det er svært at vide, hvor mange vi får solgt. Der er mulighed for, at vi kan sælge op til 13.000, så vi ender med at sælge et sted mellem 10.000 og 13.000, siger han til tipsbladet.dk. Hvis FCM ikke kan sælge alle deres billetter, vil overskydende dog ikke komme i åbent salg, fortæller han videre. - De afsnit, der er tilbage, er svære at få solgt ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Det er noget, både politi og sikkerhedsfolk kigger på, så dem kan man ikke bare åbne op, for så ved man ikke, hvem der ender med at sidde på tribunerne. Pokalfinalen spilles på fredag den 17. maj med kickoff klokken 17.00.

Mest kommenterede nyheder