FCM-boss: Brøndby har potentialet til igen at blive et flagskib i dansk fodbold, hvis de får styr på økonomien
Brøndby har potentialet til igen at blive et flagskib i dansk fodbold, men det kræver, at der kommer styr på økonomien, lyder det fra FC Midtjylland-boss Claus

Brøndby har potentialet til igen at blive et flagskib i dansk fodbold, men det kræver, at der kommer styr på økonomien, lyder det fra FC Midtjylland-boss Claus Steinlein. For et par sæsoner siden duellerede Brøndby og FC Midtjylland om det danske mesterskab og den duel trak FCM sig som bekendt sejrrigt ud af. Det gjorde de også, da de to klubber sidste år kæmpede om pokaltitlen. Og aktuelt ligger FCM også højere i Superliga-tabellen end Brøndby, ligesom økonomien i det midt-vestjyske også ser bedre ud end på Vestegnen lige nu. Men får Brøndby styr på finanserne, kan de igen blive et flagskib i dansk fodbold og en alvorlig trussel for FCM og FCK, lyder det fra Claus Steinlein til B.T. - Brøndby har potentialet til igen at blive et flagskib i dansk fodbold, hvis de får styr på økonomien. Skal man have succes i fodbold, skal man være meget risikovillig. Det har Matthew Benham været i FC Midtjylland, og det har belønnet sig. Men jeg kan da godt forestille mig, at der er grænser for, hvor risikovillig man har lyst til at være, hvis man har brændt fingrene økonomisk, som Brøndby har gjort de sidste par år. Man må tage hatten af for det engagement, som Jan Bech har vist klubben, og som vi så for et par sæsoner siden, kan Brøndby hurtigt blive en alvorlig trussel for os og FCK igen, siger FCM-bossen i et interview med B.T. LÆS OGSÅ: Kamil Wilczek kåret som årets spiller i Brøndby IF for andet år i træk – som den første udlænding nogensinde I samme interview bliver Steinlein spurgt, om nogle spillere fra Brøndbys hold ville kunne gå ind og forstærke FCM. Til det svarede han: - De har gode spillere, og kunne vi tage et par stykker af dem, ville det ikke være dårligt. Superligaens topscorer (Kamil Wilczek, red.) ville klæde de fleste hold, selv om der måske ikke er så meget salgspotentiale i ham (Wilczek er 31 år, red). Søndag aften tørner Brøndby og FCM sammen på banen på Brøndby Stadion og der er kickoff klokken 18.00.