3POINT
Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder16. maj 2021

#FCKBIF fra modstanderens perspektiv: Frygter Uhres fart

Søndag eftermiddag tages der hul på sæsonens fjerde og sidste derby, når Brøndby besøger FC København i Parken. I seneste runde vandt Brøndby mod FC Midtjylland og bragte sig dermed helt tilbage i guldkampen, mens FC København måtte nøjes med et point mod FC Nordsjælland. Der er derfor lagt op til et vigtigere derby end normalt. I denne uge har FCK-fan, Casper Raavig stået for optakten fra modstanderens perspektiv.

3point person
Jesper Hammeken16. maj 2021

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

- Status er lidt, at vi er i en fase, hvor det som fan er lidt svært at se, hvor vi er på vej hen. Der er ingen tvivl om, at vi spiller for spiller stadig har et slagkraftigt hold på papiret, men det virker ikke helt til, at typerne slår til i de taktiske tanker, som Jess har. Derfor er det også som fan lidt et underligt limbo at befinde sig i, for det afspejler sig ret tydeligt I, at vi for eksempel ikke kan sammensætte en hel kamp med en koncentreret indsats.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

- Kampene er altid vigtige, den del tror jeg alle kan forstå. I dette opgør kommer der dog mange aspekter ind, da en sejr både vil føre os tættere på Brøndby og 2. pladsen og samtidig vil det være en kæp i hjulet på jeres gulddrømme. Så en sejr er altid påkrævet og vigtig, men i det her opgør mere end meget længe, da et nederlag virkelig vil stille jer godt i forhold til 1. pladsen.

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

- Jens Stage har virkelig steppet op efter Lukas Lerager er kommet til, og man tænkte at nu ville Stage få langt til spilletid. Rasmus Falk kan gøre det uventede og har det der nivaeu, der kan løfte hele holdet, men jeg bliver nød til at sige Kamil Wilzcek. Selvom jeg har det rigtigt stramt med ham, så er han den eneste i truppen, der har det der "målrævs-instinkt" med at stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og bare gøre det simple. Starter han inde, så scorer han søndag.

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

- Jeg tror, at man vil se os bygge videre på takterne fra Nordsjælland-kampen, med at vi skal forsøge at kombinere os igennem og lave gennembrudene på den måde. Vi har ikke farten, vi kan bruge som våben, så det største spørgsmål for mig bliver, om det bliver søndag, vi får 90 sammenhængene minutter, og om vi kan få afsluttet vores angreb med andet end boldtab.

- Jeg frygter Mikael Uhres fart mod vores tunge bagkæde. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Fart er virkelig vores akilleshæl, både offensivt og defensivt.

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Jeg tror kampen bliver 2-2. Vi kan simpelthen ikke lukke af defensivt om så spillernes liv afhang af det. Dog vil jeg sige, hvis det lykkedes at få lukket Uhre og hans løb ned, så tror jeg på vi kan få mere ud af kampen end uafgjort. Det vil dog virkelig overraske mig meget, hvis det lykkes os.

Kampen spilles i Parken og fløjtes igang søndag eftermiddag klokken 16.00 af Mads-Kristoffer Kristoffersen. Vi siger tak for optakten til Casper Raavig, som kan følges på Twitter her. 

Mest kommenterede nyheder